Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fejlfri Murray bremser amerikansk superserver

Topseedede Andy Murray har fortsat ikke tabt et eneste sæt i de tre første kampe ved Australian Open.

Andy Murray er videre til ottendedelsfinalen ved grand slam-turneringen Australian Open efter sejr på 6-4, 6-2, 6-4 over superserveren Sam Querrey fra USA.

Det var niende år i træk, at Murray nåede frem til dette stadie af tennisturneringen i Melbourne, og det viser skottens stabilitet.

Topseedede Murray vrikkede om på sin højre ankel i den seneste kamp, men han virkede ikke hæmmet mod Querrey, der var seedet som nummer 31.

Tværtimod bevægede verdensetteren sig særdeles godt rundt på banen, og det blev kun bedre, som kampen skred frem.

- Jeg følte mig bedre og bedre tilpas. Jeg tøvede lidt til at begynde med, fordi den var øm i starten, men den blev bedre og bedre, siger Murray til Eurosport.

Allerede i første sæt mærkede Murray, at momentum kom over på hans side. Duellanterne fulgtes ad frem til 4-4, hvor Murray brød amerikanerens stærke serv.

- Det var en hård kamp, og Sam servede utrolig godt, og det var vigtigt, jeg selv holdt min serv. Og jeg fik momentum, efter at jeg brød til 5-4 i første sæt, forklarer Murray.

I andet sæt lykkedes det Murray at bryde Querrey to gange, og amerikanerens serv var pludselig ikke så frygtindgydende som vanligt.

I tredje sæt fik Querrey faktisk brudt Murray, men amerikaneren begik nogle lette fejl i sine egne server og blev selv brudt to gange.

Det førte Murray frem til to matchbolde, og efter en dobbeltfejl på sin første matchbold lavede han en servevinder på sin anden matchbold.

I ottendedelsfinalen møder Murray nu den useedede tysker Mischa Zverev, som slog tuneseren Malek Jaziri i fire sæt.

Den fjerdeseedede schweizer Stanislas Wawrinka er også videre til ottendedelsfinalen efter sejr på 3-6, 6-2, 6-2, 7-6 over serberen Viktor Troicki.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.