Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Federer ville elske at være i Wozniackis position

Roger Federer husker det som et af livets bedste øjeblikke, da han vandt sin første grand slam-titel.

Roger Federer har vundet 19 grand slam-titler, men den mest specielle var den første, understreger han. Reuters/Thomas Peter
Roger Federer har vundet 19 grand slam-titler, men den mest specielle var den første, understreger han. Reuters/Thomas Peter

Melbourne. Selv kan det schweiziske tennisikon søndag vinde sin 20. grand slam-titel, hvis han i Australian Open-finalen besejrer kroaten Marin Cilic.

Alligevel kan han blive en anelse misundelig på danske Caroline Wozniacki og Simona Halep fra Rumænien, der lørdag spiller om kvindernes trofæ og om at vinde deres første grand slam-titel i karrieren.

»Jeg ville elske at være i deres position med muligheden for at vinde en grand slam-titel for første gang. Det er et af de fedeste øjeblikke for en tennisspiller.«

»Da jeg vandt min første grand slam-titel, var det måske det bedste øjeblik i mit liv,« siger Roger Federer i sejrsinterviewet på banen efter semifinalen mod sydkoreanske Hyeon Chung.

Federer har set en del kvindetennis i turneringen og ser frem til finalen, der tæller to spillere, som begge har overlevet matchbolde imod sig undervejs. Halep endda i to forskellige kampe.

»Begge har været nede med matchbolde, men nogle gange er det ligesom med katte, der har flere liv.«

»De blev ved med at kæmpe for det, og nogle gange er man heldig. Det behøver man også for at nå en grand slam-finale.«

»Jeg glæder mig til at se kampen. De er søde kvinder, og jeg er spændt på deres vegne. Det giver kun ekstra spænding, at de også spiller om førstepladsen på verdensranglisten,« siger Federer.

Lørdagens kvindefinale begynder klokken 09.30.

Inden denne ligger Halep på førstepladsen, mens Wozniacki er nummer to, men de bytter altså plads, hvis danskeren vinder.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.