Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Federer udraderer forsvarende mester i Halle

Roger Federer viser god form inden Wimbledon. Fredag besejrede schweizeren den forsvarende mester i Halle.

Roger Federer har endnu ikke tabt et sæt i Halle. Scanpix/Carmen Jaspersen
Roger Federer har endnu ikke tabt et sæt i Halle. Scanpix/Carmen Jaspersen

Halle. Roger Federer har efterhånden spillet sig varm efter en lang pause fra tennisturneringer.

Fredag viste schweizeren klassen, da han slog Florian Mayer med 6-3, 6-4 og gik videre til semifinalen i ATP-turneringen i Halle.

Den 35-årige schweizer deltog ikke i grussæsonen, fordi han ville spare sig for at satse på succes i turneringer på græs og hardcourt.

I Halle spilles der på græs, da det er en opvarmningsturnering til grand slam-turneringen Wimbledon, som Federer går efter at vinde for ottende gang i juli.

Federer, som er nummer fem i verden, har allerede vundet turneringen i Halle otte gange, og det var 13. gang i træk, at han nåede frem til semifinalen.

Mayer var forsvarende mester i Halle, men tyskeren var ikke i stand til at hamle op med Federer, som sendte 32 vinderslag og 11 esser over nettet.

- Det var vigtigt at være aggressiv fra baglinjen og få ham til at føle min variation og den power, jeg kan bringe på banen, siger topseedede Federer ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det var ottende gang ud af otte mulige, at Mayer tabte til Federer. Heraf er fem af nederlagene faldet på græs.

I semifinalen skal Federer møde russeren Karen Khachanov, som tidligere fredag slog landsmanden Andrey Rublev 7-6, 4-6, 6-3.

I den anden semifinale skal den fjerdeseedede tysker Alexander Zverev møde franske Richard Gasquet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.