Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Federer overvinder sættab og sejrer i sæsondebut på græs

Den 36-årige schweizer havde problemer i første sæt, men endte med at vinde over Mischa Zverev i Stuttgart.

Roger Federer
Roger Federer

Roger Federer måtte ud i tre sæt, inden han onsdag vandt sin første kamp på græs i sæsonen.

Den schweiziske tennisstjerne, der sprang grussæsonen over og har holdt turneringspause i flere måneder, vandt 3-6, 6-4, 6-2 over Mischa Zverev ved ATP-turneringen Mercedes Cup i Stuttgart.

Eftersom Roger Federer var oversidder i første runde, er han allerede efter en kamp klar til kvartfinalen.

Den 20-foldige grand slam-vinder fik en skæv afslutning på første sæt.

Først blev 36-årige Roger Federer brudt rent til stillingen 5-3 til Mischa Zverev, og tyskeren sikrede derefter sætsejren med et rent serveparti.

I andet sæt brød Roger Federer for første gang i kampen sin modstanders serv, da han bragte sig foran 4-2.

Mischa Zverev brød dog omgående tilbage og reducerede til 3-4.

I sættets afsluttende parti var Roger Federer dog suveræn med et rent servegennembrud til 6-4.

I tredje sæt brød schweizeren til 3-1 og 6-2, og det var nok til at sikre Roger Federer den sjette sejr af seks mulige i karrieren over Mischa Zverev.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.