Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Federer kan skrive historie med semifinale i Rotterdam

Roger Federer kan i næste uge overtage Andre Agassis rekord som verdensranglistens ældste nummer et.

André Agassi var 33 år og 133 dage, da han toppede verdensranglisten i 2003. Men rekorden som den ældste nummer kan han miste i næste uge. Reuters/Issei Kato
André Agassi var 33 år og 133 dage, da han toppede verdensranglisten i 2003. Men rekorden som den ældste nummer kan han miste i næste uge. Reuters/Issei Kato

Rotterdam. Den nyslåede Australian Open-vinder Roger Federer står foran en historisk rekord: Hvis den 36-årige schweizer i ATP-turneringen i Rotterdam den kommende uge spiller sig frem til semifinalen, vil han blive den ældste til at trone på toppen af verdensranglisten for mænd.

I øjeblikket er den 20-dobbelte grand slam-vinder nummer to efter sin langvarige rival Rafael Nadal. Men den 31-årige spanier er skadet og vil tidligst genoptage spillet i slutningen af februar.

Skulle det lykkes Federer for første gang siden slutningen af 2012 at erobre førstepladsen på ranglisten, vil han afløse André Agassi som den hidtil ældste nummer ét.

Amerikaneren lå i 2003 med 33 år og 131 dage forrest på listen.

Federer accepterede i denne uge et wildcard til turneringen i den hollandske havneby og spiller sin første kamp næste tirsdag eller onsdag.

Det bliver hans første turnering efter triumfen i Melbourne.

- Turneringen er speciel for mig, siger Federer, der stillede op i Rotterdam for første gang i 1999. Siden har han to gange vundet turneringen.

Aktuelt er han 155 point efter Nadal på ranglisten. En semifinaleplads i Rotterdam er 180 point værd.

Blandt de øvrige deltagere er Federers landsmand Stan Wawrinka, tyskeren Alexander Zverev samt den forsvarende mester Jo-Wilfried Tsonga fra Frankrig.

/ritzau/dpa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.