Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Federer er en sejr fra niende græstriumf i Halle

Roger Federer er klar til finalen i tyske Halle efter sejr i to sæt over Karen Khachanov.

Roger Federer fik god modstand, men slog alligevel Karen Khachanov i to sæt. Scanpix/Carmen Jaspersen
Roger Federer fik god modstand, men slog alligevel Karen Khachanov i to sæt. Scanpix/Carmen Jaspersen

Det schweiziske tennisikon Roger Federer er endnu en gang klar til finalen i græsturneringen i tyske Halle.

Otte gange har han vundet singleturneringen, der fungerer som opvarmning til Wimbledon, og søndag kan han altså hæve totalen til ni.

I lørdagens semifinale vandt Federer over russeren Karen Khachanov med cifrene 6-4, 7-6.

Federer - verdens nummer fem - lagde ud med at bryde i kampens første parti, men det fik ikke verdens nummer 38 til at miste troen.

Den 21-årige russer spillede frisk tennis og gik efter sine slag og brød prompte tilbage til 1-1.

I det efterfølgende parti brød Federer dog på ny, og derfra holdt spillerne serv, indtil schweizeren servede sættet hjem til 6-4.

I andet sæt lignede det en afgørelse, da Federer brød til 5-4, men han forpassede chancen for at serve kampen hjem i partiet efter.

Khachanov vendte 4-5 til 6-5 og spillede sig her til en sætbold i Federers serv, men heller ikke russeren udnyttede sin mulighed.

Federer holdt serv og tvang sættet ud i tiebreak, som han vandt 7-5.

I søndagens finale skal Federer møde enten tyskeren Alexander Zverev eller franske Richard Gasquet. De tørner sammen i lørdagens anden semifinale.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.