Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FCN udspiller FCK og vinder 3-0 i Farum

FC Nordsjælland spillede bedst og satte mesterholdet FC København på plads med en sikker hjemmesejr.

Søndag d. 27. august 2017. Fodbold. Alka Superliga på Right to Dream Park i Farum. FC Nordsjælland vs. FC København. William Kvist, FC København. (Foto: Anders Kjærbye/Scanpix 2017)
Søndag d. 27. august 2017. Fodbold. Alka Superliga på Right to Dream Park i Farum. FC Nordsjælland vs. FC København. William Kvist, FC København. (Foto: Anders Kjærbye/Scanpix 2017)

FC Nordsjælland udnyttede FC Københavns Champions League-tømmermænd og slog mesterholdet med 3-0 søndag i Alka Superligaen.

Sejren blev sikret efter en flot indsats, og FCN topper nu ligaen med 18 point, mens Hobro følger efter med 14 point.

FCK derimod ligger på syvendepladsen med blot ni point efter sæsonens første syv runder.

FCK's Peter Ankersen dummede sig med et rødt kort efter en time, mens Godsway Donyoh, Emiliano Marcondes og Ernest Asante scorede for FCN.

Mestrene har haft det svært i begyndelsen af sæsonen i ligaen. Fokus har i høj grad været på at forsøge at sikre adgang til gruppespillet i Champions League, hvilket glippede i onsdags.

Søndag skulle fokus så tilbage til ligaen, da FCN tog imod i Farum, hvor Kasper Hjulmands tropper havde hentet tre sejre i tre forsøg hidtil i sæsonen.

Det blev til fire sejre på stribe efter en helstøbt indsats af det unge FCN-hold, der spillemæssigt viste et højere niveau end gæsterne over 90 minutter.

Den første scoring kom efter en lille halv time, da Emiliano Marcondes lidt tilfældigt fik spillet Godsway Donyoh fri med hovedet. Donyoh svigtede ikke, og han bragede bolden i netmaskerne med en hård flugter.

Kort efter var Emiliano Marcondes selv på spil, da han lidt tilfældigt fik bolden i feltet. Efter et par træk sparkede han fladt bolden forbi Robin Olsen.

I anden halvleg gjorde FCK det sværere for sig selv, da Peter Ankersen fik et dumt rødt kort for at sparke Mads Pedersen ned i en situation, hvor der forinden var dømt frispark til FCK.

Med en mand i overtal havde FCN ingen problemer med at køre sejren hjem, og den blev endda cementeret af Ernest Asante syv minutter før tid, hvilket var Asantes syvende scoring i denne sæson.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.