Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FCN-træner efter 1-1 mod FCK: Ikke en toppræstation

Kasper Hjulmand ærgrer sig over, at hans spillere ikke var dygtige nok til at skabe chancer mod FCK.

Kasper Hjulmand ærgrede sig lidt, selv om FC Nordsjælland fik et point mod FCK. Scanpix/Lars Møller
Kasper Hjulmand ærgrede sig lidt, selv om FC Nordsjælland fik et point mod FCK. Scanpix/Lars Møller

Farum. Det var en ikke helt tilfreds Kasper Hjulmand, der søndag aften evaluerede sit holds indsats i 1-1-kampen hjemme mod FC København i Alka Superligaen.

FC Nordsjælland-træneren ærgrede sig over, at hans spillere ikke var gode nok til at true mestrene på de forreste 20-30 meter af banen.

Og da hjemmeholdet kom foran 1-0 cirka ti minutter inde i anden halvleg, gik der kun omkring et minut, før FCK's Federico Santander havde svaret igen på Emiliano Marcondes' åbningsmål.

- Efter at FCK kom på 1-1, havde vi svært ved at holde fast i spillet og true dem. Vi havde et par tilløb, der burde have givet større chancer, men hvor vi ikke spillede bolden, men tog skud langt udefra, som var unødvendige.

- Det var de der momenter, og så gik det ellers ud på at forsvare sig bravt. Vi havde en målmand (Runar Alex Runarsson, red.), der leverede vigtige redninger, og vi skrabede et point sammen.

- Der var en topindstilling, men jeg synes ikke helt, det var en toppræstation. Der manglede lidt, siger Kasper Hjulmand.

Med resultatet har FC Nordsjælland 26 point for 23 kampe i Superligaen.

Med tre kampe tilbage af grundspillet er holdet på tiendepladsen og har et godt stykke op til holdene i top-6, der går videre til slutspillet.

- Jeg tror, det er langt væk, der er nogle hold foran os, blandt andre AaB og Sønderjyske.

- Vi skal forbi mange hold og hente mange point. Det bliver rigtig svært, og vi møder gode modstandere.

- For os drejer det sig om at tage hver enkelt kamp og få point på kontoen, og så må vi se, hvor det ender, siger Kasper Hjulmand.

FC Nordsjælland mangler at møde Brøndby ude, Silkeborg hjemme samt FC Midtjylland ude i grundspillet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.