Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FCM-træner tror på CL-sensation i makedonsk heksekeddel

FCM tabte den første CL-kvartfinale mod HC Vardar. Lørdag afgøres det, hvem der tager pladsen i Final 4.

FC Midtjylland - HC Vardar , Champions League , Ikasthallen 9. april: FCMs Stine Jørgensen mod Vardars Andrea Penezic (foto: Henning Bagger / Scanpix 2017)
FC Midtjylland - HC Vardar , Champions League , Ikasthallen 9. april: FCMs Stine Jørgensen mod Vardars Andrea Penezic (foto: Henning Bagger / Scanpix 2017)

FC Midtjyllands håndboldkvinder er på vej ud af Champions League før lørdagens opgør ude mod makedonske HC Vardar.

For en uge siden så FCM-træner Kristian Kristensen sit hold tabe 26-28 på hjemmebane i den første kvartfinale. Troen på en plads i Final 4 er alligevel i live, selv om træneren betegner et avancement som en sensation.

- Vi har lært af det første opgør. Vi har brugt en del tid i teorilokalet og på træningsbanen for at skærpe os yderligere, så vi kan matche Vardar endnu hårdere, siger Kristensen til FCM's hjemmeside.

- Vi ved alle sammen, at det bliver svært. Men vi har en tro på det, og det er det, der kendetegner holdet og skal kendetegne holdet.

- Vi har en sund tilgang til det, og vi tager selvfølgelig derned for at vinde med tre mål, siger træneren.

Kristian Kristensen har fokus på, at FCM-spillerne står stærkere fysisk i duellerne med de stærke makedonere. Der skal også være en større træfsikkerhed i angrebet.

- Vi skal finde flere mål på kontra. Det er vores varemærke, og det er defensiven, der i sidste ende skal bære os frem til den sensation, det vil være, hvis vi kan gøre det i Makedonien, siger FCM-træneren.

Kampen i Skopje mellem FCM og HC Vardar spilles lørdag klokken 17.30.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.