Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FCM skuffer og taber knebent CL-opgør i Slovenien

Håndboldkvinderne fra FC Midtjylland måtte kigge langt efter CL-point, da RK Krim hjemme vandt 24-23.

Norges Veronica Kristiansen var FC Midtjyllands stærke kort med 11 scoringer, da midtjyderne tabte Champions League-opgøret ude til RK Krim. Scanpix/Patrik Stollarz
Norges Veronica Kristiansen var FC Midtjyllands stærke kort med 11 scoringer, da midtjyderne tabte Champions League-opgøret ude til RK Krim. Scanpix/Patrik Stollarz

Ljubljana. FC Midtjylland var favorit ude mod RK Krim i Champions League søndag, men måtte efter en rodet kamp se sig besejret.

Det tidligere slovenske storhold, der slet ikke har tidligere tiders styrke længere, vandt hjemme 24-23 og satte dermed to vigtige point ind på kontoen i hovedrunden.

Nederlaget betyder, at FCM ligger sidst i gruppe 1 med to point, mens RK Krim kravlede op på fire point ligesom Nykøbing Falster Håndboldklub, efter at alle hold i gruppen har været i kamp.

 

Opgøret var generelt en uskøn og fejlfyldt affære, da gruppens to bundhold tørnede sammen i Ljubljana.

FCM var fint med i indledningen, men efter et misbrugt forsøg bragte slovenerne sig foran 7-4 ved indgangen til halvlegens sidste kvarter.

Annika Jakobsen misbrugte fra fløjen, men det danske hold fik reduceret for blot at indkassere igen umiddelbart efter til slovensk 8-5-føring.

Den blev øget til fire mål efter stor forvirring i den midtjyske offensiv, hvor bolden blev erobret, og RK Krim efterfølgende scorede.

FCM fik dog kontakt ved 8-9, og Tonje Løseth bragede bolden i mål og udlignede.

Tekniske fejl og et skuffende niveau prægede halvlegen, som endte med 11-11 ved pausen.

Med sin ottende scoring i kampen bragte Veronica Kristiansen FCM foran, og hurtige kontrascoringer bragte hurtigt det danske mandskab foran 15-11.

RK Krim blev løbet over ende i indledningen, men fik barberet afstanden og udlignet til 16-16, mens det stadig flød med tekniske fejl i opgøret.

FCM tog en 20-18-føring med ind i det sidste kvarter, men formåede ikke at vise forskellen og trække afgørende fra, og det blev 20-20.

Tonje Løseth øgede til 22-20 med ti minutter igen, men slovenerne reducerede for nemt og udlignede to gange med 23-23 i slutfasen.

Med to minutter igen var FCM bagud 23-24, og ansvaret lå hos Veronica Kristiansen, der satte Burgaard op. Afslutningen blev reddet, men med 20 sekunder igen var FCM på bolden.

Muligheden blev dog spildt i det sidste angreb, og FCM måtte skuffede rejse hjem uden point.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.