Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FCM Håndbold-træner ser CL-avancement som urealistisk

Helle Thomsen har svært ved at tro på en kvartfinaleplads efter det knebne nederlag i Bukarest.

Bukarest: FCM Håndbold tabte fredag aften 22-24 ude til CSM Bukarest i Champions League-hovedrunden.

Trods en god indsats i Rumænien ser FCM-træner Helle Thomsen ikke lyst på muligheden for at blive blandt de fire bedste hold i gruppe 2, der går videre til kvartfinalerne.

- Som jeg har sagt inden kampene, så er det lidt urealistisk. De her får flere point på hjemmebane, så det bliver ikke nok med en sejr over dem - plus vi skal også vinde i Sävehof.

- Vi må sige, at de fire store hold i vores pulje ligner nogen, der går videre nu, siger Helle Thomsen til DR Sporten.

Hun så sit hold føre 12-10 ved pausen over CSM Bukarest, der trænes af danske Kim Rasmussen, og som i begrænset omfang gjorde brug af Maria Fisker på venstre fløj.

Det lykkedes dog ikke for den danske klub at hente point, og dermed er FCM Håndbold henvist til femtepladsen i gruppen med fem point for seks kampe.

De danske mestre er et point efter makedonske HC Vardar, der har seks point på fjerdepladsen, dog for fem kampe.

CSM Bukarest har syv point for seks kampe og ligger i toppen sammen med montenegrinske Buducnost og ungarske Györ, der begge har syv point for fem kampe.

Svenske Sävehof er sidst uden point.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.