Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FCK's Nicolaj Thomsen skal opereres i foden

Nicolaj Thomsen skal have sin fod pakket ind i gips i anslået seks uger, efter han skal opereres på mandag.

Arkivfoto. Nicolaj Thomsen skal have sin fod pakket ind i gips i anslået seks uger, efter han skal opereres på mandag.
Arkivfoto. Nicolaj Thomsen skal have sin fod pakket ind i gips i anslået seks uger, efter han skal opereres på mandag.

FC København må undvære nyindkøbet Nicolaj Thomsen i indledningen af forårssæsonen.

Den danske midtbanespiller skal mandag gennem en operation i foden efter at have haft en stressfraktur. I anslået seks uger derefter vil foden være pakket ind i gips.

Det siger FC Københavns læge, Morten Boesen, til klubbens hjemmeside.

- Da Nicolaj kom til klubben, vidste vi, at han havde en stressfraktur i foden, som ville tage lang tid at hele. Vi har givet det to en halv uge med total ro i en støvle, men en ny skanning har vist, at helingen går meget langsomt.

- Derfor har vi besluttet at lave en operation, som kan speede helingen op, og den skal han have lavet på mandag.

- Vi forventer, at han er i gips i cirka seks uger, hvorefter vi starter en intensiv genoptræning, siger lægen.

Nicolaj Thomsen bliver derfor nødt til at rejse hjem fra klubbens træningslejr i Dubai på fredag.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at det er nødvendigt at operere, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Det vigtigste er, at jeg bliver 100 procent klar igen, og så må det tage den tid, det tager, siger midtbanespilleren.

Nicolaj Thomsen skiftede til FCK i januar. Han kom til fra franske Nantes, der blot et halvt år tidligere havde købt ham i AaB.

Han har været inde og ude af landstræner Åge Hareides danske landshold.

På grund af operationen bliver Nicolaj Thomsen næppe aktuel til udekampen i Rumænien i slutningen af marts.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.