Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FCK sælger teenagetalent til topklub i Bundesligaen

Superligaklubben FC København sælger det 16-årige talent Mads Bidstrup til bundesligaklubben RB Leipzig.

Superligaklubben FC København sælger det 16-årige talent Mads Bidstrup til bundesligaklubben RB Leipzig.
Superligaklubben FC København sælger det 16-årige talent Mads Bidstrup til bundesligaklubben RB Leipzig.

FC København og bundesligaklubben RB Leipzig er enige om en transferaftale, der sender 16-årige midtbanespiller Mads Bidstrup til Tyskland med øjeblikkelig virkning.

FCK-træner Ståle Solbakken både ærgrer og glæder sig over salget, der skæpper godt i københavnernes klubkasse.

»Vi oplever en stor interesse for de spillere, der bliver udviklet i vores stærke talentafdeling, og her er der tale om, at der er betalt et ekstraordinært stort beløb for Mads Bidstrup.«

»Vi ved, at Mads og hans familie har tænkt grundigt over, om de ønskede at tage det her skridt, og vi må græde med det ene øje og smile med det andet over den her handel,« siger Solbakken til klubbens hjemmeside.

Han mener ikke, at FCK kunne holdet på teenagetalentet og sige nej til tilbuddet fra Leipzig.

Ifølge det tyske nyhedsbureau dpa skal Leipzig betale FCK to millioner euro (15 millioner kroner) for Mads Bidstrup, der bliver 17 år den 25. februar.

»Det er en stor cadeau til det arbejde, der bliver lavet i talentafdelingen, som det seneste halve år har sendt spillere videre, der prismæssigt er i den absolutte top i verden i deres årgange. Det er en klar blåstempling af deres arbejde.«

»Vores plan er stadig, at vi skal udvikle spillere til vores eget førstehold, og vi har sagt nej til mange tilbud de seneste 12 måneder.«

»Men med den talentmasse, vi har, er det uundgåeligt, at der ind imellem vil være tilbud, vi ikke kan sige nej til på en meningsfuld måde,« forklarer Solbakken.

I Leipzig bliver Mads Bidstrup holdkammerat med den danske landsholdsangriber Yussuf Poulsen. Mads Bidstrup har spillet tre kampe på det danske U17-landshold.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.