Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FCK minimerer antallet af Brøndby-billetter efter uro

Brøndby får kun 1400 tilskuere med til søndagens lokalderby i Superligaen efter sidste uges tilskueruro.

København: I forlængelse af onsdagens 1-1-kamp i DBU Pokalens første semifinale havde FC København fredag inviteret Brøndbys ledelse, sikkerhedschef og fanrepræsentanter til møde i Parken.

Efter slutfløjtet på sidste uges pokalkamp blev der kastet ting ind på banen og mod spillertunnelen fra en gruppe af Brøndbys fans, og det har medført en evaluering af sikkerheden.

På mødet blev der derfor udvekslet idéer og holdninger, og mandag formiddag er Brøndby og FCK blevet enige om at køre den mobile del af D-tribunen ind.

Samtidig bliver der arbejdet på yderligere afskærmning mellem tribunerne. Således vil der til det kommende derby på søndag kun være 1400 ståpladser til Brøndbys fans.

- Dette er for at skærpe sikkerheden for spillere, tv-folk, fotografer og vagter omkring spillertunnelen, skriver FCK på sin hjemmeside.

Samtidig tilbød FCK, at der kunne blive etableret et nyt børne- og familieafsnit til Brøndby-fans på den øverste A-tribune med yderligere 503 billetter, så det samlede antal ville nå op på 1903 billetter som ved det seneste møde.

- Det tilbud blev givet på baggrund af en efterspørgsel fra Brøndby-fans, der ønsker et mere roligt tilskuerområde, hvor børn og familier kan opleve kampen som Brøndby-fans.

- Københavns Politi havde nikket ja til den nye model, inklusiv løsningen på øvre A, under forudsætning af, at Brøndby kunne komme med en løsning for sikkerheden og billetsalget for afsnittet på øvre A.

- Brøndby har dog valgt at frasige sig den mulighed, forklarer FCK.

Søndagens opgør mellem FCK og Brøndby spilles klokken 18.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.