Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FCK identificerer mere end 20 uromagere fra derby

FC København har siden søndag aften gennemset videomateriale af uroligheder fra Brøndby Stadion.

Søndagens derby blev afbrudt i 20 minutter, da en gruppe FCK-fans angreb politi og kontrollører.
Søndagens derby blev afbrudt i 20 minutter, da en gruppe FCK-fans angreb politi og kontrollører.

Fodboldklubben FC København har siden søndagens uroligheder på Brøndby Stadion gennemset videomateriale for at kunne udpege syndere, og det har kastet resultat af sig.

»Foreløbig er mere end 20 personer blevet identificeret, og de vil nu blive idømt langvarige eller livsvarige karantæner, ligesom vi deler vores viden med politiet med henblik på eventuel retsforfølgelse,« skriver FCK på sin hjemmeside.

Klubben har modtaget alt overvågningsmaterialet og har en større gruppe personer til at gennemgå det hele.

»Vi vil i de kommende dage holde et møde med et bredt udsnit af fanrepræsentanter i FCK's fanmiljø for at komme yderligere til bunds i sagen og undgå lignende episoder i fremtiden,« lyder det fra FCK.

Brøndby vandt søndagens kamp 1-0, hvilket skabte frustrationer blandt nogle af udeholdets fans.

Da Brøndby kom foran 1-0 kort før kampens afslutning, måtte opgøret afbrydes i omkring 20 minutter, da der opstod alvorlige sammenstød mellem tilskuere i FC Københavns fanafsnit og sikkerhedsfolk på stadion.

50 kampklædte betjente rykkede ind på grønsværen i området ved de urolige fans.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.