Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FCK henter slovakisk EM-landsholdsspiller

Den slovakiske EM-landsholdsspiller Jan Gregus får en fireårig kontrakt hos den danske mesterklub.

Jan Gregus - her i en kamp mod Irland - har fået en fireårig kontrakt hos FCK. Reuters/Clodagh Kilcoyne
Jan Gregus - her i en kamp mod Irland - har fået en fireårig kontrakt hos FCK. Reuters/Clodagh Kilcoyne

København. Den danske mester FC København fortsætter oprustningen op til den kommende sæson.

Søndag meddeler klubben, at den henter den slovakiske EM-landsholdsspiller Jan Gregus.

Han er købt fri i den tjekkiske klub FK Jablonec og får en fireårig kontrakt i københavnerklubben.

Den 25-årige slovak huserer på midtbanen. I sidste sæson scorede han, da Jablonec sendte FCK ud af kvalifikationen til Europa League.

- Han er en spiller, der gjorde et rigtigt stærkt førstehåndsindtryk, da vi mødte FK Jablonec i sidste sæson, hvor han desværre var en afgørende faktor i, at vi røg ud. Vi har siden fulgt ham tæt, og her har han bekræftet, at han er en dygtig spiller.

Det er ikke tilfældigt, at han er en del af det slovakiske EM-hold. Han er teknisk stærk, han har et rigtigt godt drev med bolden, et stærkt skud, og så fylder han godt defensivt med sin gode størrelse, siger træner Ståle Solbakken.

Han kan blandt andet blive en vigtig faktor, hvis FCK sælger den danske landsholdsspiller Thomas Delaney.

- Vi tror meget på, at han kan bidrage med nogle af de ting, vi mangler på holdet, især hvis Thomas Delaney forsvinder, og han vil give os nogle nye muligheder i spillet, fordi han er en anden type, end dem vi har nu, siger Ståle Solbakken.

Det er endnu uklart, hvornår Gregus kan støde til FCK-truppen, da Slovakiet fortsat har mulighed for at avancere ved EM. Han ser frem til at tiltræde.

- Jeg fik et rigtigt godt indtryk af klubben, da vi spillede i Europa League, og siden har mine samtaler med ledelsen bekræftet, at det er en stor og ambitiøs klub.

- Jeg ser frem til at bidrage, alt hvad jeg kan, og til at opnå de store målsætninger om mesterskaber og europæisk fodbold, siger Gregus.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.