Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FCK har længe været i dialog med slovensk kantspiller

Ståle Solbakken, manager i FC København.
Ståle Solbakken, manager i FC København.

Ståle Solbakken og FC København har længe holdt øje med sloveneren Benjamin Verbic, der kommer til klubben til sommer på en fire-årig kontrakt.

Youssef Toutouh, Bashkim Kadrii, Andreas Cornelius og Danny Amankwaa. Skadeslisten over offensive FCK-profiler har fået vokseværk i løbet af foråret, og bredden i københavner-truppen skal derfor stå sin prøve i resten af sæsonen.

Også ved starten af den nye sæson vil Ståle Solbakken ganske sikkert mangle en eller flere af ovenstående fire spillere, men til gengæld kan han glæde sig over, at klubben mandag kunne offentliggøre købet af 21-årige Verbic.

»Vi har været i dialog med ham længe, så det er ikke, fordi vi har fået alle de her skader på det seneste, at vi henter ham,« siger Ståle Solbakken.

Verbic har trods sin unge alder allerede erfaring fra Sloveniens A- og U21-landshold, og i den seneste sæson for sin nuværende klub, NK Celje, har han brilleret med 13 mål og 9 assists over 30 kampe.

»Han har været inde i en voldsom udvikling over de seneste 18 måneder, hvor vi har fulgt ham. Han er en meget direkte spiller, der skyder godt med begge ben. I vores 4-4-2-system passer han bedst ind som kantspiller,« siger Ståle Solbakken.

I et interview med FCK TV fortæller Benjamin Verbic, at han glæder sig til at spille foran 10 til 15 gange flere tilskuere, end han gør i Slovenien. Selv betegner han sig mest som venstrekant, men kan godt spille i højre side, hvis det er det, der kræves i hans næste fodboldeventyr.

»Det er det største skridt i min karriere. FCK er den rigtige klub for migl. Jeg vil være med til at lave gode resultater og så måske skifte videre til en endnu større klub på et tidspunkt,« siger Verbic.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.