Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FCK finder straf ude af proportioner og vil appellere

FC København er dømt til at skulle afvikle to hjemmekampe uden tilskuere, men klubben vil appellere straffen.

ARKIV. Ekstra betjente løber ned mod FCK fans under Superligakampen mellem Brøndby IF og FCK, Søndag den 6. august 2017. RB Fodboldens Disciplinærinstans straffer FC København hårdt efter tilskueruroen på Brøndby Stadion 6. august. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2017)
ARKIV. Ekstra betjente løber ned mod FCK fans under Superligakampen mellem Brøndby IF og FCK, Søndag den 6. august 2017. RB Fodboldens Disciplinærinstans straffer FC København hårdt efter tilskueruroen på Brøndby Stadion 6. august. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2017)

FC København vil appellere sanktionen om, at holdet skal afvikle to hjemmekampe uden tilskuere som følge af tilskueruroligheder i den seneste kamp mod Brøndby.

Direktør Anders Hørsholt og FCK anerkender, at der skal være en straf, men man finder denne sanktion alt for hård.

- Vi anerkender og accepterer, at der skal være en straf efter det, der skete på Brøndby Stadion, og vi har gentagne gange taget skarpt afstand til episoden. Det gør vi naturligvis fortsat.

- Vi mener dog, at sanktionen er ude af proportioner. Vi vil derfor appellere dommen og afventer appelinstansens beslutning i forhold til, om dommen udsættes, mens appelsagen kører, siger Anders Hørsholt til FCK's hjemmeside.

Fodboldens Disciplinærinstans kom med dommen tirsdag, og ud over at FCK skal afvikle to hjemmekampe uden tilskuere, er klubben idømt en bøde på 150.000 kroner.

FCK skal spille den næstkommende hjemmekamp mod FC Midtjylland uden tilskuere samt den næste kamp mod Brøndby i november.

Baggrunden for straffen er FCK-fansenes opførsel i den seneste udekamp mod Brøndby 6. august.

Her angreb talrige FCK-tilskuere kontrollører og politi, så opgøret måtte afbrydes i næsten 20 minutter, efter at Brøndby havde scoret kampens enlige mål i det 90. minut.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.