Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FCK-back: Stort at skrive klubhistorie i Europa

FC København-backen Ludwig Augustinsson var stolt over at skrive klubhistorie i Europa torsdag aften.

Ludwig Augustinsson (til venstre), Youssef Toutouh og Erik Johansson var glade, da FC København torsdag aften gik videre i Europa League. Scanpix/Liselotte Sabroe
Ludwig Augustinsson (til venstre), Youssef Toutouh og Erik Johansson var glade, da FC København torsdag aften gik videre i Europa League. Scanpix/Liselotte Sabroe

Det var aldrig tidligere lykkedes for FC København at gå videre fra knockoutfasen i Europa efter nytår.

Tre gange har klubben tidligere haft chancen, hvor det er kikset. Men torsdag gik FCK samlet videre til ottendedelsfinalerne i Europa League med en 2-1-sejr over bulgarske Ludogorets.

Venstrebacken Ludwig Augustinsson er lettet over at opnå milepælen med FCK.

- Det er virkelig stort. Det er det, man gerne vil opnå, når man kommer til en ny klub. Og vi er alle rigtigt glade for, at vi slog den rekord.

- Vi håber på at fortsætte med dette og gå videre, siger Augustinsson.

Han mener, at FCK havde styr på torsdagens 0-0-kamp i Parken, selv om Ludogorets dominerede og havde bolden klart mest.

- Vi havde kontrol over det. De var gode med bolden, men de kom ikke frem til nogen store chancer. Vi stod stærkt defensivt. Det var en god europæisk kamp fra vores side.

- Det blev aldrig nervøst. Hvis de havde scoret et mål, så var det måske blevet lidt mere nervøst. Det var et godt resultat, siger FCK-backen.

FCK-målmand Robin Olsen blev heller ikke bekymret på grund af den solide føring på 2-1 fra den første kamp i Sofia.

- Vi var tilfredse med 0-0. Vi behøvede ikke at tage den risiko og gå op at score. Vi havde kontrol over denne kamp, siger Robin Olsen.

- Det var okay, bulgarerne havde bolden, så længe de ikke scorede. Det var den følelse, vi alle sammen havde. Vi gjorde bare vores arbejde, siger han.

Robin Olsen ser frem til fredagens lodtrækning til Europa Leagues ottendedelsfinaler, hvor hold som Manchester United, Ajax og AS Roma også er med.

- Det er store klubber, der er tilbage, men vi skal have et af dem. Nu nyder vi det her, og så må vi se.

- Jeg håber på en god lodtrækning mod et hold, som vi har en chance imod, siger Robin Olsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.