Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FCK-angriber: Vi kan spille mere frit mod Atlético

Pieros Sotiriou har spillet flere store europæiske kampe, men kampen mod Atlético Madrid bliver noget særligt.

Pieros Sotiriou (28), FC København, jubler efter målet til 3-0, under Alka Superliga-kampen mellem FC København og Randers FC i Telia Parken lørdag den 10. februar 2018.
Pieros Sotiriou (28), FC København, jubler efter målet til 3-0, under Alka Superliga-kampen mellem FC København og Randers FC i Telia Parken lørdag den 10. februar 2018.

FC København er trods krisen i den hjemlige Superliga fortsat med i Europa, og torsdag kommer Atlético Madrid på besøg i Parken.

Opgøret er det første af to om at komme i ottendedelsfinalen i Europa League.

FCK-angriberen Pieros Sotiriou, som blev noteret for to mål i 5-1-sejren hjemme over Randers i lørdags, tildeler spanierne favoritværdigheden.

»Vi er ikke favoritter på forhånd, hvilket kan gøre, at vi forhåbentligt kan spille mere frit - forstået på den måde, at der ikke er så store forventninger til os som normalt.«

»Men først og fremmest gælder det om at følge managerens instruktioner, som vi har arbejdet med til træning«, siger Pieros Sotiriou til klubbens hjemmeside.

»Nøglen bliver at undgå at lave fejl defensivt og samtidig udnytte de få chancer, som vi forhåbentligt får tilspillet os på hjemmebane. Men vi skal spille op til vores allerbedste i begge felter.«

»Det bliver anderledes end en almindelig superligakamp, for tempoet vil være højere og modstanderen selvfølgelig stærkere«, forklarer angriberen.

Den cypriotiske landsholdsangriber glæder sig til FCK's hidtil største fodboldkamp i denne sæson.

»Det gælder om at få et brugbart resultat på hjemmebane og forsøge at holde spændingen intakt inden returkampen i Spanien. Og det kan publikum hjælpe os med,« siger han.

Parken er udsolgt, så der forventes omkring 37.000 tilskuere.

»Jeg er spændt, for vi møder trods alt et af verdens bedste mandskaber. Alle på holdet vil spille og vise sig frem i sådan en kulisse. Det kan man godt mærke i truppen, og det er kun godt«, siger Pieros Sotiriou.

FCK's kamp mod Atlético Madrid fløjtes i gang torsdag klokken 21.05.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.