Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FC Nordsjællands blitzkrig skal sænke FCK

FCK er ubesejret i Superligaen i denne sæson, men det vil FC Nordsjælland og Kasper Hjulmand lave om på.

Godsway Donyoh (i midten) og de andre FCN-hurtigløbere skal søndag forsøge at slå hul på Superligaens bedste forsvar. Scanpix/Liselotte Sabroe
Godsway Donyoh (i midten) og de andre FCN-hurtigløbere skal søndag forsøge at slå hul på Superligaens bedste forsvar. Scanpix/Liselotte Sabroe

København. FC Nordsjælland skal lykkes med at straffe FC København på lynhurtige kontraangreb, hvis nordsjællænderne skal tildele FCK sæsonens første nederlag i Alka Superligaen.

Sådan lyder opskriften på succes fra FCN's cheftræner, Kasper Hjulmand, forud for søndagens kamp mod mestrene i Farum. Det siger han til sin klubs hjemmeside.

»Vi fokuserer naturligvis mest på os selv og på at levere en god præstation. Vi ved godt, at vi skal spille en brandkamp for at få point, men vi kan spille frit og vil forsøge at drille dem med vores måde at spille på.«

»Det vigtigste er, at vi toppræsterer, og vi tror på, at vi har en chance. Og så kan vi håbe, at FCK ikke helt rammer topniveau. De er meget svære at fange i ubalance, og det vil kræve nogle blitz-hurtige omstillinger«, siger Kasper Hjulmand.

Han så torsdagens Europa League-kamp, hvor FCK med 0-0 på hjemmebane mod PFC Ludogorets sikrede sig adgang til turneringens ottendedelsfinaler.

»Vi skal møde et FCK-hold, der historisk set er det bedste i Skandinavien. De er bare stærke og har kun lukket tre mål ind i otte europæiske kampe. De var også i total kontrol i hele kampen mod Ludogorets og gav nærmest ingen chancer væk,« siger Hjulmand.

Forsvarsspilleren Andreas Maxsø regner ikke med, at det får betydning, at københavnerne var i aktion under tre døgn før søndagens kamp.

»Jeg forventer ikke, at FCK er mærket af, at de har spillet Europa League-kamp torsdag, for de kan jo nærmest stille med to hold af kvalitetsspillere i Superligaen,« siger Andreas Maxsø.

»Selv om det er FCK, skal vi bare spille vores spil, og det ville være fedt at give dem deres første nederlag i sæsonen,« tilføjer han.

Da holdene i marts sidste år senest mødtes i Farum, vandt hjemmeholdet 2-0 efter blandt andet et solomål af Emre Mor.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.