Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FC Nordsjælland henter svensk landsholdsmålmand

FC Nordsjælland henter den svenske målmand Patrik Carlgren på en kontrakt gældende for resten af sæsonen.

Farum. Superligaklubben FC Nordsjælland har forstærket sig på målmandsposten op til forårssæsonen.

Klubben har hentet den svenske målmand Patrik Carlgren på en kontrakt gældende for resten af sæsonen, oplyser FCN på sin hjemmeside.

Carlgren var med til at vinde U21-EM med Sverige og var sidste sommer med som tredjemålmand for Sveriges A-landshold ved EM i Frankrig.

Den 25-årige målmand har repræsenteret AIK Stockholm de seneste tre år, men hans kontrakt udløb ved årsskiftet.

Planen var at fortsætte i tyske 1860 München, men papirarbejdet med det tyske fodboldforbund gik galt, så Carlgren stod uden klub og kontrakt.

FCN var hurtig til at slå til, da klubben manglede en målmand, efter Indy Groothuizen blev meniskskadet og måtte opereres og først ventes klar sidst på foråret.

- Vi står foran nogle yderst vigtige kampe i foråret, og vi vil gerne sikre os, således at vi står stærkest muligt, siger sportschef Carsten V. Jensen.

- I Patrik får vi en målmand ind, som fra dag et kan tage konkurrencen op med Alex Runarsson om den faste plads i målet, forklarer sportschefen.

FC Nordsjælland, der ligger nummer ni i Alka Superligaen, indleder forårssæsonen hjemme mod Lyngby fredag 17 februar.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.