Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FC Midtjylland vinder playoffkamp og er klar til Europa

FC Midtjylland vandt klart med 3-0 over Randers og træder ind i kvalifikationen til Europa League.

Paul Onuachu og Rilwan Hassan i jubel efter en af FC Midtjyllands tre scoringer.
Paul Onuachu og Rilwan Hassan i jubel efter en af FC Midtjyllands tre scoringer.

For fjerde sæson i træk er FC Midtjylland klar til europæisk fodbold. Det er faktum, efter at FCM slog Randers FC med 3-0 i playoff-finalen om Europa League-kvalifikation torsdag aften i Herning.

Paul Onuachu scorede til 1-0 efter en god halv time, mens unge Rasmus Nicolaisen og den tidligere Randers-profil Jonas Borring scorede efter pausen i et opgør, som FCM dominerede store dele af.

Med sejren træder FCM ind i Europa Leagues første kvalifikationsrunde.

Uefa trækker lod 19. juni, og allerede 29. juni skal midtjyderne i gang med den nye sæson, hvor de skal forsøge at spille sig videre til gruppespillet, som de senest kvalificerede sig til i 2015/16.

Det var hjemmeholdet, der var bedst i en første halvleg, hvor gæsterne ikke kom frem til store chancer. Omvendt var FCM farlige ved flere lejligheder. Især var Rilwan Hassan en kilde til uro.

Efter en god halv time slap heldet op for Randers, da FCM scorede til 1-0 efter et flot gennembrud af Hassan. Han serverede bolden perfekt for Paul Onuachu, der blot skulle sætte en inderside på bolden.

FCM gik til pause med en fortjent føring.

Efter pausen kom Randers ud med ny energi og testede FCM-målmand Johan Dahlin et par gange, mens FCM levede på omstillinger.

En af disse endte med et hjørnespark efter 67 minutter.

Her headede Randers-spilleren Joni Kauko bolden op på egen overligger. Den røg den i spil igen, og så kunne forsvarsspilleren Rasmus Nicolaisen heade bolden i mål til 2-0.

Få minutter efter blev der scoret på ny, da Jonas Borring fik bolden i nettet på hovedstød efter en ny omstilling.

Mere skete der ikke i opgøret, der altså sikrede FCM den europæiske billet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.