Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FC Midtjylland henter norsk fyrtårn i Holland

Den norske landsholdsangriber Alexander Sørloth har underskrevet en fire år lang aftale med FC Midtjylland.

Superligaklubben FC Midtjylland får nyt krudt til offensiven fra næste sæson.

Den norske angriber Alexander Sørloth skifter nemlig til Herning-klubben på en aftale gældende for fire år. Det oplyser FCM's sportsdirektør, Claus Steinlein, i et interview med TV3+.

Publikum på MCH Arena får ikke svært ved at få øje på tilgangen. Den 21-årige nordmand rager 194 centimeter i vejret og bliver beskrevet som en fysisk stærk spiller med kvaliteter i hovedspillet.

Sørloth har de seneste to sæsoner spillet for Groningen i Holland, hvor han er noteret for fem mål i 38 ligakampe.

Han stammer oprindelig fra Rosenborgs talentskole og fik sin debut som 17-årig for den norske storklub.

Noget gennembrud fik han dog aldrig i barndomsklubben. Til gengæld slog han til, da han i 2015 blev udlejet til Bodø/Glimt, hvor han lavede 13 mål i 26 kampe.

Alexander Sørloth har spillet syv kampe for det norske A-landshold.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.