Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Farlig russer venter på Wozniacki eller Parmentier i Paris

Caroline Wozniacki skal møde Daria Kasatkina, hvis danskeren går videre fra tredje runde ved French Open.

21-årige Daria Kasatkina har spillet sig frem til ottendedelsfinalen ved French Open, hvor hun skal møde enten Caroline Wozniacki eller Pauline Parmentier. Christophe Simon/scanpix/Ritzau Scanpix
21-årige Daria Kasatkina har spillet sig frem til ottendedelsfinalen ved French Open, hvor hun skal møde enten Caroline Wozniacki eller Pauline Parmentier. Christophe Simon/scanpix/Ritzau Scanpix

Paris. Hvis Caroline Wozniacki fredag besejrer franske Pauline Parmentier i tredje runde ved French Open, får danskeren en hård opgave i ottendedelsfinalen af grand slam-turneringen på grus.

Her venter i så fald Daria Kasatkina, der i år har besejret Caroline Wozniacki to gange.

14.-seedede Daria Kasatkina vandt fredag med 6-1, 1-6, 6-3 over Maria Sakkari fra Grækenland.

Det skete efter en omskiftelig kamp, hvor spillerne havde meget svært ved at holde serv. Hele 16 servegennembrud blev det til i kampens 23 partier.

Russeren var helt suveræn i første sæt, hvor hun fire gange af fire mulige brød Maria Sakkaris serv, mens grækeren kun kunne svare igen en enkelt gang.

Andet sæt forløb på stort set samme måde, bare med omvendt fortegn.

Nu var Maria Sakkari i den styrende rolle, og hun brød Daria Kasatkinas serv fire gange af fire mulige, mens russeren kun kunne levere et enkelt servegennembrud.

Festivalen af servegennembrud fortsatte i tredje sæt.

Daria Kasatkina lavede igen fire servegennembrud, mens hun i dette sæt fik brudt sin serv to gange.

Caroline Wozniacki og Daria Kasatkina har mødt hinanden tre gange, alle med hardcourt som underlag.

Sidste år vandt danskeren det første indbyrdes møde i to sæt i Dubai.

I år har den 21-årige russer taget revanche med to sejre i to sæt, først i Skt. Petersborg og dernæst i Indian Wells.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.