Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fabian Cancellara: Nu er der mere pres på Mads Pedersen

Efter Mads Pedersens flotte præstation i Flandern Rundt er presset øget på danskeren, mener Fabian Cancellara.

Mads Pedersen kunne akkurat ikke følge Niki Terpstra, der løb med sejren i Flandern Rundt. Scanpix/David Stockman
Mads Pedersen kunne akkurat ikke følge Niki Terpstra, der løb med sejren i Flandern Rundt. Scanpix/David Stockman

Trek-danskeren Mads Pedersen overraskede de fleste med sin flotte kørsel, der resulterede i en andenplads i Flandern Rundt.

Med den præstation i bagagen kan den 22-årige dansker ikke længere køre uden pres, mener den tidligere toprytter Fabian Cancellara.

»Han har tydeligvis det, der skal til for at vinde et løb som Flandern Rundt, men det betyder ikke nødvendigvis, at han gør det.«

»Alt er forandret for ham nu. Før sidste søndag kunne han køre uden pres, og han blev brugt taktisk i løbet. Nu er der mere pres på ham«, siger Cancellara til Ekstra Bladet.

Cancellara vandt som aktiv både Flandern Rundt og Paris-Roubaix tre gange. Mads Pedersens andenplads i sidste uges løb var det hidtil bedste klassikerresultat i karrieren.

For at få flere store resultater på cv'et skal den danske mester bevare sin sult, mener Cancellara.

»Han skal køre for at vinde og ikke bare for at deltage. Der har været flere danske talenter, som poppede op og så pludselig forsvandt igen. Måske mistede de motivationen.«

Andenpladsen i Flandern Rundt må betragtes som Mads Pedersens største resultat i karrieren. Derudover har han blandt andet vundet DM i linjeløb og PostNord Danmark Rundt.

Mads Pedersen er også til start i søndagens Paris-Roubaix. Her er det igen planen, at han skal hjælpe holdets to kaptajner, Jasper Stuyven og John Degenkolb.

»Når Paris-Roubaix starter, har jeg det på nøjagtig samme måde som i søndags ved starten på Flandern Rundt.«

»Vi har stadig to ledere, John og Jasper, og min rolle bliver den samme, som den var i Flandern,« sagde Pedersen tidligere på ugen i en pressemeddelelse.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.