Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

FA åbner disciplinærsag mod Wenger efter dommerkritik

Arsène Wenger risikerer karantæne efter at have langet verbalt ud efter dommeren Mike Dean.

Arsenal-manager Arsène Wenger brokker sig til dommer Mike Dean efter London-holdets pointtab mod West Bromwich. Scanpix/Jason Cairnduff
Arsenal-manager Arsène Wenger brokker sig til dommer Mike Dean efter London-holdets pointtab mod West Bromwich. Scanpix/Jason Cairnduff

London. Arsenals franske manager, Arsène Wenger, risikerer at få en ufrivillig pause fra trænerbænken efter sit vredesudbrud i kølvandet på 1-1-kampen mod West Bromwich nytårsaften.

Det Engelske Fodboldforbund, FA, meddeler tirsdag, at man har åbnet en disciplinærsag mod Wenger, skriver BBC og flere andre engelske medier.

Angiveligt har den 68-årige franskmand talt i mindre pæne vendinger til Mike Dean ved dommernes omklædningsrum efter kampen, hvor han også såede tvivl om dommernes integritet.

Årsagen var det straffespark for hånd på bolden, som Dean tilkendte West Bromwich i slutminutterne, og som førte til udligningen.

Over for pressen luftede Arsène Wenger også sin frustration over dommerne efter kampen.

- Han (Calum Chambers, red.) løftede ikke sin hånd. Hvor skal du gøre af hænderne? Der er ingen lommer i shortsene, vrissede Wenger ifølge The Guardian.

Derefter sendte den franske manager en svada afsted mod den samlede dommerstand i England.

- Der er to lande i Europa, som har professionelle dommere - Italien og England. Og der er ikke en eneste engelsk dommer, som skal til VM, lød det fra Wenger, som sarkastisk tilføjede.

- Men det er fint nok. Vi kan ikke sige et ord om det, fordi de er urørlige. Det er sandheden.

Arsène Wenger har indtil fredag aften til at forklare sig i sagen, inden FA afsiger dom.

I januar sidste år røg han også en tur i skammekrogen. Her blev det til hele fire dages karantæne efter en batalje med en fjerdedommer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.