Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Everton-manager sætter kurs mod første trofæ i 20 år

Everton skal igen hente trofæer, siger manager Roberto Martinez før ligacup-semifinalen mod Manchester City.

Det er mere end 20 år siden, at Everton sidst vandt et trofæ. Nu er det igen på tide, at holdet fra Liverpool begynder at hale titler til sig, mener klubbens manager Roberto Martinez.

Det siger han før onsdagens semifinale i ligacuppen, hvor Everton skal op imod Manchester City.

- Vi er på rette spor med kurs mod at have et hold, der henrykker, siger Roberto Martinez ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Jeg tror fuldt og fast på, at vi er tætte på at bringe storhed til vores klub. Det er noget vi ønsker os mere end noget andet. Vi vil give vores fans muligheden for at blive et vinderhold igen.

Everton vandt senest en pokal i 1995, da man hentede FA cuppen hjem til Liverpool. Forude lå et par årtier, hvor Everton med jævne mellemrum tog store trofæer. Både den engelske liga og FA cuppen blev således vundet i løbet af 1980'erne.

Everton skal nok sætte sin lid til at vinde ligacuppen, hvis det skal blive til trofæer i denne sæson.

Selv om holdet har Premier Leagues delte topscorer, Romelu Lukaku, på holdkortet, ligger Everton nummer 11, efter holdet søndag spillede 1-1 hjemme mod Christian Eriksen og Tottenham.

 

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.