Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Everton-manager henter dyr landsmand i Ajax

Davy Klaassen skifter fra Ajax til Everton, hvor hollænderen har fået en femårig kontrakt.

Davy Klaassen (tv.) forlader Ajax for at fortsætte karrieren i Premier League hos Everton. Arkivfoto. Reuters/Andrew Couldridge
Davy Klaassen (tv.) forlader Ajax for at fortsætte karrieren i Premier League hos Everton. Arkivfoto. Reuters/Andrew Couldridge

Evertons hollandske manager Ronald Koeman havde sent torsdag den store tegnebog fremme.

Først hentede han den unge målmand Jordan Pickford i Sunderland for hele 211 millioner kroner, og i de endnu senere timer blev Davy Klaassen så købt fri af Ajax.

Koemans landsmand Klaassen skifter på en femårig kontrakt fra den hollandske danskerklub, der får 229 millioner kroner for at slippe midtbanespilleren.

Davy Klaassen debuterede for Ajax som 18-årig i 2011, og han har scoret 49 mål i 163 kampe siden.

Derudover har han i de to seneste sæsoner været anfører for holdet.

- Jeg snakkede med Ronald Koeman om Everton for et par uger siden, siger Klaassen til Evertons hjemmeside.

- Jeg ville gerne komme og se, om det var den rette klub for mig, og lige siden jeg kom hertil, har jeg været glad. Det er en fantastisk klub.

Davy Klaassen står noteret for 14 landskampe for Holland siden 2014. Det er blevet til fire mål i nationaldragten for den 24-årige offensive midtbanespiller.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.