Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Everton dropper Allardyce på bagkant af flot forår

Sam Allardyce rykkede Everton fra 13.- til 8.-pladsen i Premier League, men må nu kigge sig om efter nyt job.

Sam Allardyce har fået en lang næse af ledelsen i Everton. Reuters/Eddie Keogh
Sam Allardyce har fået en lang næse af ledelsen i Everton. Reuters/Eddie Keogh

Premier League-klubben Everton er på jagt efter en ny manager.

Klubben har valgt at smide Sam Allardyce på porten, selv om den tidligere engelske landstræner har været en vigtig brandslukker for den blå Liverpool-klub.

»På vegne af bestyrelsen, ledelsen og ejeren vil jeg gerne takke Sam for den indsats, han har leveret i Everton de seneste syv måneder. Han kom til os på et svært tidspunkt, og han gav os stabilitet, og det er vi ham taknemmelige for.«

»Men vi har truffet en beslutning om, at han ikke er en del af vores langsigtede planer, og vi vil ansætte en ny manager denne sommer. Rekrutteringsprocessen begynder omgående,« siger Everton-direktør Denise Barrett-Baxendale.

Allardyce blev ansat i Everton 30. november. På det tidspunkt lå klubben nummer 13 efter at have fået 15 point i sæsonens 14 første ligakampe.

Siden fik Allardyce rykket holdet væk fra nedrykningsspøgelset, og Everton sluttede Premier League-sæsonen på ottendepladsen.

Tilbage i oktober fyrede Everton hollænderen Ronald Koeman, da klubben lå under nedrykningsstregen. Inden Allardyce gjorde sin entre, stod David Unsworth midlertidigt i spidsen for klubben.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.