Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Etisk Råd om »store patter«: Spillerne skal tænke over etik

DBU's Fodboldens Etiske Råd mener, at der er basis for debat på landsholdet om deres omdiskuterede sejrsråb.

Landsholdet bør overveje, om det er i orden at råbe store patter efter en sejr, mener Per Larsen. Scanpix/Liselotte Sabroe
Landsholdet bør overveje, om det er i orden at råbe store patter efter en sejr, mener Per Larsen. Scanpix/Liselotte Sabroe

København. DBU's Fodboldens Etiske Råd vender hverken tommelfingeren op eller ned i forhold til, om fodboldspillere på landsholdet råber "store patter" som afslutningen på deres sejrssang i omklædningsrummet.

Rådet appellerer til, at spillerne er opmærksomme på deres egne etiske spilleregler. Det fremgår af en udtalelse, efter at rådet torsdag har haft temaet på dagsordenen.

»Vi har konstateret, at sagen har givet anledning til, at nogen har følt sig stødt. Derfor henstiller Fodboldens Etiske Råd, at spillerne på landsholdet er opmærksomme på deres egne etiske spilleregler for optræden på landsholdet.«

»Herunder ikke mindst deres rolle som forbillede især for børn og unge. På tilsvarende vis håber vi, at alle i fodboldverdenen er opmærksomme på de etiske principper fra DBU's Code of Conduct,« lyder det fra Fodboldens Etiske Råd.

Formanden for rådet, Per Larsen, mener, at spillerne på landsholdet bør drøfte emnet.

»Vi har i rådet ikke taget stilling til, om det skal være lovligt eller ulovligt, for at sige det i gåseøjne. Men spillerne har selv formuleret et regelsæt for opførsel på landsholdet, og med afsæt i denne famøse sag synes vi, at der er basis for en debat,« uddyber Per Larsen.

Rådet mener samtidig, at det bør debatteres ude i danske klubber.

»Landsholdet har afsmittende virkning. Så det er naturligt at benytte lejligheden til at sige til alle klubber, at deres trænere bør vende problemstillingen, om hvorvidt det er smart at råbe,« siger Per Larsen.

Efter landsholdets kvalifikation til VM blev en video publiceret på sociale medier, hvor man kunne høre spillerne afslutte deres sejrssang med råbet »store patter«.

Sejrsråbet blev efterfølgende kritiseret fra flere sider, blandt andre af foreningen Everyday Sexism Project Danmark.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.