Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Esbjergs udrensning fortsætter: Back solgt til OB

Efter tre og en halv sæson i Esbjerg skifter Ryan Johnson Laursen til nedrykningskonkurrenten OB.

Ryan Johnson Laursen skifter Esbjergs blå og hvide striber ud med OB's ditto. Free/Ob
Ryan Johnson Laursen skifter Esbjergs blå og hvide striber ud med OB's ditto. Free/Ob

Odense. Sportsdirektør Ted van Leeuwen har travlt med at få sat sit præg på superligaklubben Esbjerg fB, hvor der er gang i en udrensning i spillertruppen.

Tirsdag meddeler klubben, at højrebacken Ryan Johnson Laursen skifter til superligakonkurrenten OB med øjeblikkelig virkning.

- Vi fik gennem Ryans agent at vide, at han ønskede at forlade klubben, og da OB kom med et tilbud på rimelige betingelser, valgte vi at acceptere, siger Ted van Leeuwen.

Fynboerne bekræfter skiftet og oplyser, at backen har fået en kontrakt, der løber frem til sommeren 2020.

Så sent som mandag sendte Esbjerg en anden tidligere profil videre, da altmuligmanden Bjørn Paulsen blev solgt til Hammarby.

Daniel Stenderup og Leon Jessen har ligeledes forladt Esbjerg i vinterpausen.

Hos OB er man godt tilfreds med tilgangen af Ryan Johnson Laursen. Han har gennem karrieren været en superligaprofil, men har også været hårdt ramt af skader.

- Der er ingen tvivl om, at Ryan Johnson Laursen er en dygtig højre back, som også har sine forcer i angrebsopbygningen. Han er meget hurtig, og vi ser ham som et godt supplement til vores trup, siger Kent Nielsen, OB's cheftræner.

Klubbens nye nummer 4 har torsdag første træning med sine nye holdkammerater.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.