Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Esbjergs mesterhold henter tiltrængt sejr over ligaduks

Esbjergs forsvarende mestre i ishockey vandt på hjemmebane over ligaens tophold fra Aalborg.

Esbjerg. Sidste sæson endte i triumf for Esbjergs ishockeyhold, der vandt mesterskabet. Denne sæson har været præget af elendighed, men tirsdag aften var der tiltrængt opmuntring i det vestjyske.

På hjemmebane sejrede Esbjerg med 3-1 over Metal Ligaens tophold, Aalborg, efter perioderne 2-0, 0-1 og 1-0.

Det ændrer dog ikke ved, at Aalborg fortsat indtager førstepladsen, mens Esbjerg er plantet solidt på ottendepladsen - det yderste mandat til slutspillet.

Tyler Fiddler bragte hjemmeholdet foran efter ni minutter, og Jared Knight sørgede for yderligere jubel i skøjtehallen, da han to sekunder inden udløbet på første periode scorede til 2-0.

Andrew Blazek gav Aalborg nye forhåbninger i anden periode, men kort inde i tredje periode gjorde Esben Nielsen det til 3-1, hvilket altså holdt kampen ud.

Frederikshavn ligger nummer tre efter en ventet sejr på 4-1 ude over agterlanternen, Herlev.

Mere spænding fik tilskuerne i Rødovre, hvor hjemmeholdet efter straffeslagskonkurrence vandt med 2-1 over ligaens nummer to, Odense.

Rødovre ligger dog nummer ni med ti point op til en plads i slutspillet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.