Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Esbjerg-træner efter 0-0: Vi flytter os ikke i tabellen

Esbjerg kunne ikke åbne pulje 1 efter uafgjort hjemme mod Randers, og det ærgrer både cheftræner og anfører.

Esbjerg missede søndag eftermiddag en gylden mulighed for at minimere afstanden op til Randers fra ni til seks point i pulje 1 i Superligaens nedrykningsspil, da de to hold spillede 0-0.

Vestjyderne skabte mod kampens slutning flere store muligheder for at tage sejren, og derfor var det også en ærgerlig Lars "Lungi" Sørensen, der efter kampen skulle evaluere resultatet.

- Jeg tror, Randers-spillerne er fint tilfredse, for de kan jo også sagtens aflæse en tabel.

- Vi har bare ikke tid til, at vi ikke flytter os i tabellen, og det er vi selvfølgelig meget ærgerlige over, siger Esbjerg-træneren.

Ud over et stort hul til Randers har esbjergenserne fem point op til AC Horsens på den livreddende andenplads og fire op til OB på tredjepladsen.

- Vi gik for alvor efter de tre point til sidst, for et point kan vi ikke bruge til ret meget.

- Hvis vi havde tabt, så var det lige før, det havde været ligegyldigt, da Randers mere eller mindre er kørt afsted, siger Lars "Lungi" Sørensen.

At kampen blev en taktisk affære, kom ikke bag på cheftræneren.

- Det lignede en 0-0-kamp fra start til slut, og det blev da også en noget nervøs omgang.

- Kampen mindede meget om de to andre 0-0-kampe, som blev spillet i Horsens og i Silkeborg i denne runde, siger han.

Esbjerg-anfører Victor Pálsson fokuserede efter opgøret udelukkende på, at holdet fortsat selv kan afgøre sin skæbne.

- Der er stadig 15 point at spille om, og alt kan ske i fodbold. Det er det, vi spillere fokuserer på nu. Vi tager en kamp ad gangen, og så må vi se, hvor vi ligger, når der er spillet seks kampe.

- Men derfor er vi selvfølgelig skuffede over, at vi ikke fik tre point. Især i anden halvleg havde vi styr på dem, siger han.

Esbjerg har 25 point, inden holdet fredag skal en tur til Fyn og møde OB.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.