Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Esbjerg slår Thisted og springer op på andenpladsen

Anders Dreyer scorede to mål, da Esbjerg slog Thisted og kravlede op på andenpladsen i 1. division.

Esbjerg hentede søndag tre vigtige point i bestræbelserne på at komme tilbage i landets bedste fodboldrække.

I topkampen mod Thisted vandt Esbjerg ude 3-0 på mål af et par unge talenter, og det var nok til at bringe Esbjerg op på andenpladsen med 37 point i 1. division.

På førstepladsen ligger Vejle med 41 point. Den plads giver direkte adgang til Alka Superligaen, når sæsonen er omme, mens anden- og tredjepladsen sikrer to playoffkampe mod superligahold.

Det unge talent Anders Dreyer førte an med to kasser i kampen. Den første sendte han i mål efter et lille kvarter, da han trak ind i banen, snød en forsvarsspiller og hamrede den i nettet til 1-0.

Thisted havde en gylden chance for at komme tilbage i kampen i begyndelsen af anden halvleg, men fra 11-meterpletten svigtede Sonny Jakobsen i duellen med Esbjergs Jeppe Højbjerg.

I stedet slog Esbjerg til to gange i den anden ende. Først lagde Tim Hölscher den elegant over i modsatte hjørne med venstrebenet, og med fem minutter tilbage lukkede Dreyer kampen med sin anden scoring.

Esbjerg nød samtidig godt af, at Vendsyssel ikke fik tre point hjemme mod FC Fredericia. Kampen endte 0-0, og det bringer Vendsyssel på 36 point på tredjepladsen.

Det er et point under Esbjerg, men Vendsyssel har en kamp i hånden i forhold til vestjyderne og Vejle.

Den anden nedrykker fra Superligaen, Viborg, vandt søndag på et mål af angriberen Andreas Albers. Det gik ud over HB Køge, der blev sendt hjem med et nederlag på 0-1.

FC Roskilde vandt hjemme 3-2 over Brabrand.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.