Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Esbjerg-forward: Vi skal dirke Hernings defensiv op

DM-finalernes fjerde kamp spilles fredag på isen i Herning. Her skal Esbjerg forsøge at få gang i offensiven.

Esbjerg: Esbjerg Energy skal fredag aften ud og revanchere 0-5-snitteren fra den tredje kamp i DM-finaleserien mod Herning Blue Fox.

Hvis Esbjerg skal vinde hjemmebanefordelen tilbage, kræver det en udesejr. For at få det er det nødvendigt med en skarpere offensiv, siger Esbjergs rutinerede forward Esben Nielsen.

- Vi skal have åbnet op for Hernings defensiv, for de står godt på banen og får lukket os godt ned. Vi skal have lavet nogle mål på dem, for ellers står de bare defensivt og venter på, at vi laver fejl. Vi skal spille disciplineret og have lirket dem op.

- De er kommet i finalen på at være gode defensivt og på at have en god målmand, så de er svære at spille imod, men samtidig har vi været dominerende og skabt chancer i alle kampe, så mon ikke pucken begynder at gå ind på et tidspunkt, siger Esben Nielsen.

Esbjerg vandt den første kamp i serien, men holdet tabte siden i kamp to på udebane, før tirsdagens nedsabling i egen hule. Esbjerg-lejren har dog allerede fortrængt det store hjemmebanenederlag, siger Esben Nielsen.

- Et eller andet sted har det været træls at tabe på hjemmebane, for vi havde jo håbet, at vi kunne bringe os foran, men altså det tæller jo det samme, om vi taber med en eller fem, så vi må bare komme videre og vinde i Herning, det skal vi jo gøre mindst én gang.

- Vi ser det også som muligt at vinde deroppe, og de første to finaler var jo tætte, så vi er ret optimistiske, siger Esben Nielsen.

Kampen i Herning begynder fredag aften klokken 19.30. Søndag mødes holdene i Esbjerg i femte finalekamp. Vinder Herning begge opgør, er midtjyderne danmarksmestre.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.