Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Esbjerg forstærker sig med Brøndby-back

Det næste år skifter Michael Almebäck Brøndbys guletrøje ud med Esbjergs blå.
Det næste år skifter Michael Almebäck Brøndbys guletrøje ud med Esbjergs blå.

Der er gang i svingdøren i Esbjerg i disse dage. Sent fredag aften blev Martin Pusic først sendt til FC Midtjylland, siden blev den svenske angriber Daniel Larsson hentet ind som erstatning - og lørdag fulgte en tredje handel så.

Som BT tidligere har kunnet afsløre, handler Esbjerg i Brøndby, hvor forsvarsspilleren Michael Almebäck er hentet på en et-årig lejeaftale. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Niels Erik Søndergård fra Esbjergs sportslige udvalg ser frem til at råde over klubbens nye spiller.

»Michael Almebäck var en stor profil i Örebro, og han spillede fast i Club Brügge. Han er en spiller, der er kendetegnet ved forcer i det defensive, og han kommer med noget aggressivitet, vindermentalitet, fart og fysisk styrke,« siger han til hjemmesiden.

Det har længe ligget i kortene, at Michael Almebäck skulle væk fra Brøndby i det her transfervindue. Udover manglende spilletid i efteråret blev den 26-årige svensker også hjemme, da klubben fra den københavnske vestegn drog på træningslejr. Almebäck ser da også frem til at få en ny udfordring.

»Jeg er vældig glad og taknemmelig for en ny chance i Danmark. Det bliver en spændende ny udfordring, hvor jeg får chancen for at vise, at jeg er en god fodboldspiller. Jeg så Esbjerg spille Europa League sidste år, så det er en stor klub, jeg nu kommer til. Derudover har jeg snakket lidt med Daniel Stenderup og Lukas Hradecky, som begge anbefalede klubben,« siger Michael Almebäck.

Esbjerg oplyser samtidig, at lejeaftalen indeholder en frikøbsklausul.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.