Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eriksen: Søde mennesker holdt fødsel hemmelig

Christian Eriksen blev far midt i VM-forberedelserne, men holdt det hemmeligt for omverdenen i tre dage.

- Der var nogle søde mennesker omkring os, og de havde ikke noget behov for at sige det til omverdenen. Man kan finde ud af, hvem man stoler på, og hvem man ikke stoler på. De mennesker, vi havde omkring os, kunne vi heldigvis stole på, så vi har følt os godt tilpas, siger Christian Eriksen. Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
- Der var nogle søde mennesker omkring os, og de havde ikke noget behov for at sige det til omverdenen. Man kan finde ud af, hvem man stoler på, og hvem man ikke stoler på. De mennesker, vi havde omkring os, kunne vi heldigvis stole på, så vi har følt os godt tilpas, siger Christian Eriksen. Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

Landsholdsspilleren Christian Eriksen har været far siden mandag i sidste uge, men trods stor interesse på grund af den forestående VM-slutrunde formåede landsholdsstjernen at holde fødslen hemmelig for offentligheden i tre dage.

Til stor tilfredshed for Eriksen blev nyheden først offentliggjort, da han torsdag i sidste uge vendte tilbage i landsholdslejren efter at have været væk fra truppen i knap en uge.

Det fortæller han tirsdag formiddag, inden han første gang skal ud på træningsbanen i den danske VM-lejr i sortehavsbyen Anapa.

»Der var nogle søde mennesker omkring os, og de havde ikke noget behov for at sige det til omverdenen. Man kan finde ud af, hvem man stoler på, og hvem man ikke stoler på. De mennesker, vi havde omkring os, kunne vi heldigvis stole på, så vi har følt os godt tilpas.«

»Det var planlagt, at det skulle komme ud, når jeg vendte tilbage til landsholdslejren,« siger Eriksen.

Han har forståelse for, at der på grund af sammenfaldet mellem fødslen og VM-forberedelsen har været stor interesse for hans privatliv.

»Det er en ting, som ikke burde skabe noget spektakel for andre personer i verden, for det er en meget personlig ting, og det blev det jo også. «

»Det er kun, fordi det falder op til en slutrunde, at det er spændende for pressen, men det er jo endnu mere spændende for os,« siger han.

Kæresten Sabrina Kvist og parrets søn kommer ikke til at besøge Rusland. Men Eriksen er i kontakt med dem begge dagligt.

»Jeg ser ham hver dag på telefonen, så det er fint. Vi kommunikerer via FaceTime. Nettet virker, og man kommunikerer heldigvis på samme måde her, som man gør i resten af i verden,« siger Eriksen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.