Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eriksen-show sender Tottenham i FA Cup-semifinalen

Christian Eriksen scorede to gange, da Tottenham besejrede Swansea på udebane i FA Cup-kvartfinale.

Christian Eriksen både åbnede og lukkede scoringen i sejren over Swansea. Scanpix/Andrew Couldridge
Christian Eriksen både åbnede og lukkede scoringen i sejren over Swansea. Scanpix/Andrew Couldridge

Landsholdsspilleren Christian Eriksen spillede på ny en hovedrolle for Tottenham, da London-klubben lørdag eftermiddag kom et skridt nærmere sæsonens FA Cup-finale.

Eriksen tegnede sig for to mål, da Tottenham på udebane slog Swansea med 3-0 i kvartfinalen.

Dermed er Tottenham som det første hold klar til semifinalen og er nu blot en enkelt sejr fra finalen 19. maj på Wembley, som er klubbens hjemmebane i denne sæson.

Tottenham dominerede stort set fra start til slut på spil og chancer og vandt fortjent en klar sejr.

Kampen åbnede ellers livligt i begge ender, og allerede efter et minut følte Swansea sig snydt for et straffespark.

Efterhånden satte Tottenham sig på kampen, og det kastede resultat af sig efter 11 minutter.

Eriksen modtog bolden midt på Swanseas banehalvdel og trak ned mod målet. Lige uden for straffesparksfeltets bue kom han på skudhold og beherskede derfra bolden ind i den ene side af målet. En signaturscoring fra danskeren.

Han havde også en fod med i målet til 2-0 i første halvlegs tillægstid. Eriksen satte et angreb i gang på midten af banen, og siden havnede bolden hos Erik Lamela, der nærmest kopierede 1-0-målet.

Over for et ganske passivt forsvar rullede han bolden under sålen et par gange lige uden for feltet, før han scorede fladt ved stolpen.

Et kvarter efter pausen kom Eriksen igen på måltavlen. Efter et vedholdende angreb endte bolden hos danskeren, der afsluttede med vristen fra feltets bue.

Denne gang var skuddet knap så yderligt, og svenskeren Kristoffer Nordfeldt burde nok have reddet i Swansea-målet.

Fem minutter før tid stod han til gengæld i vejen, da Eriksen med et frisparksforsøg fra en spids vinkel forsøgte at fuldende sit hattrick, og hjemmeholdet blev sparet for yderligere ydmygelser.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.