Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eriksen rejser fra nyfødt søn: Timingen er helt fin

Christian Eriksen blev i sidste uge far til en søn. Mandag rejser han til VM i Rusland med landsholdet.

Christian Eriksen peger med fingeren på indersiden af sin støvle, hvor sønnens fødselsdato var indgraveret, efter at den danske landsholdsspiller lørdag aften scorede til 2-0 mod Mexico. Mandag rejser Eriksen med resten af landsholdet til VM i Rusland. Lars Møller/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen peger med fingeren på indersiden af sin støvle, hvor sønnens fødselsdato var indgraveret, efter at den danske landsholdsspiller lørdag aften scorede til 2-0 mod Mexico. Mandag rejser Eriksen med resten af landsholdet til VM i Rusland. Lars Møller/Ritzau Scanpix

Landsholdsstjernen Christian Eriksen rejser mandag til VM i Rusland kun en uge efter, at han blev far til en søn.

Den 26-årige midtbaneprofil er dog fuldstændig afklaret med situationen, og det samme er kæresten Sabrina.

»Sabrina har vidst det fra starten, og det har jeg også.«

»Det er kun ham, der ikke ved, at jeg skal være væk, og han lægger nok ikke så meget mærke til mig i den første tid, så det er fint nok,« siger Christian Eriksen.

Tottenham-spilleren vil holde tæt kontakt med familien under VM, der for Danmarks vedkommende begynder på lørdag mod Peru.

»Det var da hårdt at køre væk til træning den anden dag. Men når man kommer lidt væk, så er der et mål forude. VM er noget jeg har lyst til og gerne vil.«

»Så det er to ting, der passer sammen. Der er fin timing og dårlig timing, og jeg mener, at det her er fin timing.«

»Jeg er glad for, at jeg skal til VM, men selvfølgelig er jeg ikke glad for at være væk fra ham og Sabrina. Men sådan er det,« siger Eriksen.

Lørdag aften hyldede han sin nyfødte søn, efter at han havde scoret det sidste mål i en 2-0-sejr over Mexico i den sidste testkamp før VM. Efter scoringen pegede Eriksen ned på sin ene støvle, hvor sønnens fødselsdato var indgraveret.

Det danske landshold rejser mandag afsted til Rusland og hovedkvarteret i Anapa ved Sortehavet.

På lørdag skal holdet op mod Peru. Senere venter gruppekampe mod Australien og Frankrig.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.