Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eriksen overvinder sygdom og er klar til storkamp

Christian Eriksen træner igen fuldt med i Tottenham efter sygdom. Onsdag møder holdet Manchester United.

Christian Eriksen er igen klar til at spille for Tottenham. Reuters/Toby Melville
Christian Eriksen er igen klar til at spille for Tottenham. Reuters/Toby Melville

Fans af Premier League-klubben Tottenham kan glæde sig over, at den danske kreatør Christian Eriksen igen er frisk og klar til at spille fodbold.

På grund af sygdom var danskeren ikke med, da Tottenham senest var i aktion i Premier League 21. januar, og så sent som i weekenden sad han over i FA Cuppen.

Tottenham skriver på sin hjemmeside, at danskeren er tilbage i fuldt vigør på træningsbanen, og dermed bør han være klar til onsdagens topkamp mod Manchester United i Premier League.

Uden danskeren har Tottenham leveret to skuffende resultater.

Først smed holdet point efter 1-1 ude mod bundholdet Southampton, og dernæst fulgte en overraskende remis mod Newport i FA Cuppen, hvilket tvinger Tottenham til endnu et møde med holdet fra Englands fjerdebedste række.

Den danske landsholdsspiller har på tværs af alle turneringer scoret syv mål og lagt op til otte mål i denne sæson for Tottenham.

Ud over Eriksen er også Toby Alderweireld, Erik Lamela, Hugo Lloris og Danny Rose tilbage i fuld træning efter sygdom og skader.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.