Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eriksen indtager flot plads på økonomisk rangliste

Christian Eriksen jubler over en af sine syv sæsonscoringer i Premier League.
Christian Eriksen jubler over en af sine syv sæsonscoringer i Premier League.

Christian Eriksen vurderes til at være mere værd end spillere som Arjen Robben, Juan Mata og David Silva. Danskeren ligger nummer 29 på listen over transfervinduets 120 dyreste spillere.

Christian Eriksen indtager den fornemme plads på CIES' liste over transfervinduets allerdyreste navne. Det internationale center for sportsstudier vurderer Eriksen til at være 36 millioner euro værd, hvilket svarer til en værdi på 268 millioner kroner.

Den høje værdi skal uden tvivl tilskrives den fornemme sæson, som Christian Eriksen har gang i i Premier League. Her har midtbanespilleren scoret syv mål og afgjort flere kampe til Tottenhams fordel.

Alene 29. pladsen er en flot bedrift, og det bliver kun bedre af at kigge på alle de verdensstjerner, som dumper ind efter Christian Eriksen.

Danskeren vurderes til at have samme værdi som Arsenals Mesut Özil, og på pladsen lige efter, en million euro billigere, kommer den suveræne Bayern-målmand Manuel Neuer ind på en delt 31. plads sammen med David Silva (Manchester City), Miralem Pjanic (Roma) og Jerome Boateng (Bayern München).

Eriksen vurderes også til at have en højere værdi end navne som Marco Reus, Vincent Kompany, Gonzalo Higuain og Juan Mata. Arjen Robben kommer ind på en delt 68. plads.

Lionel Messi (Barcelona) topper listen med en estimeret værdi på 220 millioner euro (1,64 mia. kroner). Real Madrids portugiser Cristiano Ronaldo står nummer to på listen med et anslået prisskilt på 990 millioner kroner.

Eden Hazard, Diego Costa og Paul Pogba snupper de efterfølgende tre pladser og udgør dermed top fem på listen.

Listen bliver udregnet på baggrund af flere forskellige faktorer. 1500 spillerhandler siden 2009 indgår i beregningerne sammen med spillernes alder, position på banen, kontraktlængde og en række andre kriterier.

Du kan se hele listen her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.