Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eriksen efter hattrick og VM-billet: Svært at komme ned

Christian Eriksen nåede op på 11 mål i VM-kvalifikationen, da han lavede tre mål i 5-1-sejren i Irland.

Dublin. Det var en meget glad Christian Eriksen, der stillede op til interview, efter at Danmarks fodboldlandshold havde vundet 5-1 over Irland og sikret en plads ved VM i fodbold.

Tottenham-spilleren lavede hattrick i den anden playoffkamp, så Danmark samlet vandt 5-1 over irerne efter 0-0 i det første opgør i København.

- Det er svært at komme ned efter det her. Fornemmelsen og følelsen kommer til at herske i mange måneder, siger Christian Eriksen til Kanal 5.

Danmark fik en elendig start på kampen, da Irland scorede til 1-0 efter få minutter.

Christian Eriksen fortæller, at Danmark ikke lod sig ryste af det irske føringsmål, fordi holdet gik på banen med følelsen af, at det skulle score i Dublin under alle omstændigheder.

- Da vi kom bagud, vidste vi, at vi skulle arbejde endnu hårdere, men stadig var fornemmelsen, at vi skulle op og lave en kasse.

- Og med det flotte mål, som "AC" (Andreas Christensen, red.) scorede, fik vi mere selvtillid og ro på det. At jeg så selv sparkede den ind kort efter, var selvfølgelig en dejlig følelse, siger danskeren om sit mål til 2-1.

Christian Eriksen kom med sine tre mål op på at have scoret 11 mål i 12 kampe i VM-kvalifikationen.

Danmark sluttede som nummer to i gruppe E efter Polen, hvorefter danskerne måtte ud i playoffkampe mod Irland for at sikre VM-pladsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.