Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eriksen bliver nøglen til dansk kontrol mod Tyskland

Fodboldlandsholdet skal spille uden om Tysklands høje pres. Christian Eriksen bliver central, mener Hareide.

Åge Hareide har planen klar mod Tyskland. Scanpix/Martin Sylvest
Åge Hareide har planen klar mod Tyskland. Scanpix/Martin Sylvest

Det danske fodboldlandshold skal møde verdensranglistens nummer tre tirsdag aften, når de tyske verdensmestre lægger vejen forbi Brøndby Stadion i en testkamp.

Danmark indtager selv en beskeden plads som nummer 51 i verden, men udsigten til at møde et af verdens bedste landshold får ikke Åge Hareide til at beordre sine spillere i skyttegraven.

Tværtimod skal Danmark forsøge at tage initiativet i kampen ved at holde i bolden og spille uden om det forventede tyske pres.

»I alle vores kampe vil vi gerne have bolden meget. Vi vil forsøge at spille mod tyskerne, vi vil ikke bare stå og slå fra os og vente på dem, for så taber vi kampen,« siger Åge Hareide.

»Tyskerne kommer til at presse os stenhårdt med mange spillere. Deres "gegenpress" skal vi spille os ud af, og det kan vi kun, hvis tør at spille. Klarer vi at spille os ud af presset, er der en masse rum til vores hurtige angribere.«

Landstræneren har bebudet, at Danmark kommer til at spille 4-3-3 mod Tyskland og i lørdagens VM-kvalifikationskamp i Kasakhstan, selv om Hareide primært har praktiseret 3-5-2 i sin tid som landstræner.

En af nøglerne til dansk succes i de to kampe bliver at få gang i Christian Eriksen, siger Hareide.

»Vi har brugt Christian på stort set samme måde, uanset om vi har spillet 3-5-2, eller vi har spillet 4-3-3. Han starter oftest mest til højre, men må bevæge sig meget frit,« siger landstræneren.

»Vi prøver at få ham til at spille på samme måde, som han gør på sin hjemmebane i London. Altså at han kan bevæge sig ud bredt, når det er nødvendigt, og han kan komme ind i banen og ligge mellem kæderne.«

»Det allervigtigste er, at han får bolden, så vi kan få den fart i spillet, som kan være med til at skabe noget.«

Christian Eriksen har scoret seks mål i de ti landskampe, han har spillet under Åge Hareide.

»Han har været vigtig for os, og sidste år var han holdets topscorer. Det er vigtigt for os, at han bliver vores omdrejningspunkt,« siger Hareide.

»Vi ved også, at i kvalifikationskampene har modstanderne et øje på ham, og han kæmper enormt meget for at komme af med sin markering,« tilføjer landstræneren.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.