Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Erik Rasmussen får afgørende stemme hos superligabejler

Talentudvikling i Danmark og i udlandet skal ifølge Erik Rasmussen i Vendsyssel FF bane vej til Superligaen.

Erik Rasmussen er formand for den sportslige ledelse i Vendsyssel FF. Han skal være med til at få 1. divisionsklubben til at rykke op i Superligaen. Her ses han i sin periode som træner i AGF. Scanpix/Claus Fisker
Erik Rasmussen er formand for den sportslige ledelse i Vendsyssel FF. Han skal være med til at få 1. divisionsklubben til at rykke op i Superligaen. Her ses han i sin periode som træner i AGF. Scanpix/Claus Fisker

Vendsyssel. Den tidligere superligatræner i FC Midtjylland og AGF Erik Rasmussen bliver tungen på vægtskålen, når Vendsyssel FF fremover skal træffe beslutninger om sportslige anliggender.

Torsdag blev han tilknyttet nordjyderne i en nyoprettet funktion som formand for den sportslige ledelse.

Erik Rasmussen skal fokusere på talentudvikling af danske og udenlandske fodboldspillere samt på målsætningen om, hvordan 1. divisionsklubben rykker op i Superligaen.

- Min funktion er at stå for udviklingen i forhold til, hvordan fremtidens Vendsyssel skal se ud.

- Min rolle er, at jeg er formanden for det nyoprettede sportsudvalg, hvor de afgørende beslutninger skal tages.

- Dermed ikke sagt at Jakob Krüger som nuværende sportschef ikke har en meget stor rolle i netop det, for jeg vender jo alle tingene med ham og bliver enig med ham.

- Men ultimativt er det jo mig som formand for det sportslige udvalg, der kan tage de endelige beslutninger, siger Erik Rasmussen.

Vendsyssel FF ligger på andenpladsen i 1. division, og klubbens mål er at rykke op i Superligaen inden for to et halvt år.

Det skal blandt andet ske ved at udvikle og integrere oversete talenter fra Superligaen og udlandet - heriblandt spillere fra Sierra Leone, hvor Erik Rasmussen driver en professionel fodboldklub.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at selv om Vendsyssel har en okay økonomi i 1. division, kan vi ikke gå ud at vælge spillere på alle hylder.

- Vi skal ramme rigtigt med de spillere, vi får til klubben, og vi skal se det rigtige i talentarbejdet, siger han.

Erik Rasmussen blev i 2010 fyret efter AGF's anden nedrykning på fire år. Siden var han træner i Greve og tv-fodboldkommentator.

Som aktiv fodboldspiller havde han mest succes i Brøndby. I den periode opnåede han to landskampe i kvalifikation til EM i 1992.

Danskeren spillede også gennem flere perioder med stor succes indendørs fodbold i USA.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.