Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Engelske topklubber undgår hinanden i FA Cuppen

Arsenal skal op imod upåagtede Sutton i FA Cuppens ottendedelsfinaler, mens Manchester United møder Blackburn.

London. Chelsea, Manchester United, Manchester City, Tottenham og Arsenal undgik hinanden i mandagens FA Cup-lodtrækning.

Premier League-topholdene møder alle hold fra lavere divisioner i England i næste runde af FA Cuppen.

Det står klart efter mandagens lodtrækning blandt de 17 tilbageværende hold.

Det er første gang, to hold fra Englands femtebedste fodboldrække er videre til femte runde, som også kan kaldes ottendedelsfinalerne.

Det ene sensationshold er National League-mandskabet Sutton, som søndag slog Leeds ud i fjerde runde. Sutton skal nu møde Arsenal på hjemmebane.

Lincoln, som fører Englands femtebedste række, fik på papiret lidt nemmere Premier League-modstand i Burnley, som dog får fordel af hjemmebane.

Manchester United, der er forsvarende FA Cup-vinder, tørner sammen med Blackburn på udebane, mens Huddersfield og Philip Billing skal have besøg af Josep Guardiolas Manchester City.

Chelsea, der fører Premier League, møder Liverpool-overmændene Wolverhampton på udebane.

Tottenham og Christian Eriksen skal ikke rejse så langt, når holdet skal en tur til Craven Cottage og møde London-rivalen Fulham.

Middlesbrough og Viktor Fischer tager imod Oxford, mens vinderen af Derby-Leicester i omkampen i fjerde runde skal møde Millwall på udebane.

Millwall har allerede slået to Premier League-hold ud af FA Cuppen.

Ottendedelsfinalerne i FA Cuppen spilles 17.-20. februar.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.