Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Endnu tre VM-stjerner forlader overfaldsramte Sporting

Antallet af spillere, der ønsker at forlade Sporting Lissabon, vokser. Det skyldes et voldsomt overfald i maj.

Spillerne William Carvalho (til venstre), Gelson Martins og Bruno Fernandes har hver især informeret Sporting Lissabon om, at de ønsker at opsige deres kontrakter med klubben. Rafael Marchante/arkiv/Reuters
Spillerne William Carvalho (til venstre), Gelson Martins og Bruno Fernandes har hver især informeret Sporting Lissabon om, at de ønsker at opsige deres kontrakter med klubben. Rafael Marchante/arkiv/Reuters

Tre portugisiske stjerner, der i øjeblikket er i Rusland for at forberede sig til verdensmesterskabet i fodbold, har fortalt deres klub, Sporting Lissabon, at de vil bryde deres kontrakter.

Det oplyser klubben mandag.

Beslutningen er del af en større krise i klubben, efter at spillere blev overfaldet af omkring 50 hætteklædte mænd under en træning i midten af maj.

William Carvalho, Gelson Martins og Bruno Fernandes har hver især informeret Sporting Lissabon om, at de mener, at de har et »gyldigt motiv« til at frigøre sig fra deres kontrakter.

Flere andre spillere fra Sporting Lissabon har allerede informeret klubben om deres planer om at sige op. Det gælder blandt andre anfører og målmand Rui Patrício og det unge talent Daniel Podence.

Også klubbens træner, Jorge Jesus, har meddelt sin afgang efter det voldsomme overfald på træningsanlægget nær Lissabon den 15. maj.

Her tiltvang omkring 50 hætteklædte mænd med klublogoet på tøjet sig adgang og angreb både spillere og vandaliserede omklædningsrum.

Overfaldet var så voldsomt, at nogle spillere måtte sys med flere sting. Det har samtidig efterladt klubben i chok og vakt opsigt i hele Portugal.

Blandt andet har landets præsident, Marcelo Rebelo de Sousa, udtrykt bekymring over landets image.

»Jeg er bekymret, da Portugal er en magtfaktor i professionel fodbold, og jeg er bekymret over alvorligheden i, hvad der er sket,« har han udtalt.

23 personer er fortsat i politiets varetægt efter overfaldet.

Hændelsen skete forud for den portugisiske pokalfinale, som Sporting tabte 1-2 til Desportivo das Aves efter en elendig afslutning på sæsonen.

Sporting sluttede på en tredjeplads i tabellen efter et nederlag til Marítimo i den sidste kamp. Dermed missede holdet chancen for at spille Champions League næste sæson.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.