Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En træning i Magnussens bil er ikke nok for ung russer

Først kom det frem, at Sergej Sirotkin skal testkøre Kevin Magnussens racer. Nu afslører russeren sin plan.

Sotji: Den russiske racerkører Sergej Sirotkin har planer om at sikre sig et fast Formel 1-sæde hos Renault til næste år.

Det afslører den 20-årige russer, der har overtaget Kevin Magnussens racer i fredagens frie morgentræning forud for weekendens grandprix i russiske Sotji.

Det kom frem onsdag, da Sirotkin blev præsenteret som Renaults nye testkører.

- Samarbejdet er faktisk ret omfattende, siger Sirotkin ifølge flere medier til den russiske avis Championat.

- Af pressemeddelelsen fremgik det kun, at jeg skal køre i Sotji, men jeg skal være testkører.

- Så jeg skal køre simulator og være med i private og officielle testkørsler. Det kan også være, at der bliver flere frie træninger - det gælder ikke kun Sotji, siger han.

Sergej Sirotkin slår samtidig fast, at hans primære fokus i 2016 er på GP2-serien. Målet er at få et Formel 1-sæde hos Renault i 2017.

- Det er det 100 procent, fastslår han.

Sædet i Kevin Magnussens racer blev onsdag tilpasset til Sergej Sirotkin, så Renault-bilen er klar til fredagens morgentræning.

Hverken Magnussen eller teamkollegaen Jolyon Palmer har optjent VM-point i sæsonens tre første løb. Danskeren har dog gentagne gange vist sig hurtigere end sin britiske holdkammerat.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.