Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

En EM-falliterklæring

Byline, bylinefoto af Morten Crone Sejersbøl, nyt
Byline, bylinefoto af Morten Crone Sejersbøl, nyt

Da de franske myndigheder søndag aften meddelte, at de nu havde forbudt salg og indtagelse af alkohol i særligt »følsomme områder« på kampdage og dagen før, viste det foruroligende meget om de problemer, der ramte EM-slutrunden allerede inden den første weekend var overstået.

Engelske og russiske fans kom i slåskamp i Marseille både før og efter kampen mellem de to nationer lørdag aften, hvor 35 personer kom til skade, hvoraf en i går stadig var i en kritisk tilstand. UEFA reagerede hurtigt med en trussel om at udelukke både England og Rusland fra resten af slutrunden, og i går eftermiddag reagerede det engelske fodboldforbund ved at udsende en video. Heri appellerer landstræner Roy Hodgson og anfører Wayne Rooney med blikkene rettet direkte mod kameraet indtrængende til englændere om at blive hjemme, hvis ikke de har billet til de kommende kampe mod Wales og Slovakiet, og om at opføre sig ordentligt, hvis de vælger at rejse til Frankrig. Vi håber, det virker. Tirsdag blev russerne så dømt betinget ude at EM - altså er de fortid, hvis der opstår uroligheder igen onsdag. Den trussel håber vi også virker.

Ifølge flere (britiske) medier - her har vi naturligvis et bias, man må tage alvorligt - og ikke mindst chefanklageren i Marseille, Brice Robin, var det også først og fremmest russerne, der optrådte som »ekstremt veltrænede mennesker, (...) som i virkeligheden var hooligans.« På billeder kan man se russiske fans med tandbeskyttere på, hvilket meget kraftigt indikerer, at de var forberedt på de slagsmål, der opstod. Ingen af de værste ballademagere blev fanget, fordi de var sluppet væk, fordi de angiveligt var så dygtige til at stikke af, at politiet ikke kunne følge med. Det er en så bizar forklaring, at den må være rigtig, for ingen ville opfinde så dårlig en undskyldning.

Da den franske indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, søndag aften meddelte, at øl nu var forbudt, var det mindst to døgn for sent og det perfekte billede på en EM-organisation og et politi, der ikke var parat til den opgave, der ventede dem.

Det er ikke, fordi de ikke var advaret på forhånd, for sidste gang en stor slutrunde kom forbi, VM i 1998, fulgte volden med, da engelske fans stødte sammen med politi og lokale nordafrikanere i netop Marseille og med hovedsageligt politiet i Lens. Dengang fordømte FIFA og den franske organisationskomite begivenhederne og lovede et tættere samarbejde med politiet.

Nu er det jo kke myndighederne, der fortjener den største røffel, men naturligvis de idioter, der tog til Frankrig alene for at slås eller blot ikke kunne stå for fristelsen til at slå og kaste med stole, nu de alligevel var taget af sted for at se fodbold. Men myndighederne burde dog have større viden, erfaring og intellektuel kapacitet til at forhindre den slags i at opstå, end de har udvist hidtil.

Det burde ikke have overrasket nogen, at de »ekstremt veltrænede« russere tog med til Frankrig og havde et andet ærinde end blot at støtte deres landshold, lige som det burde have været muligt at forhindre dem i at komme i infight med letantændelige englændere, der havde drukket bajere i solen hele dagen. For slet ikke at tale om manglen på sikkerhed på Stade Vélodrome , hvor russere blandt andet fik smuglet alverdens fyrværkeri og kasteskyts ind på tribunerne.

En af de russiske hooligans, der angiveligt var i Marseille i weekenden, går under navnet Vasilly »The Killer« (Dræberen) og er kendt som lederen af »Spartak Gladiators« – en voldelig gruppering af fans fra Moskva. Ham tager man ikke fejl af, og han står i de registre, der burde være pligtlæsning for enhver politiinspektør inden en slutrunde-kamp med russisk deltagelse. Allerede en måned inden EM gik i gang, kunne engelske medier fortælle, at »The Killer« havde tænkt sig at komme til Frankrig med et slæng, og at de havde i sinde at jagte de engelske fans.

Deres tilstedeværelse var altså ikke voldsomt overraskende, ligesom deres intentioner var klare. De gør det, fordi de synes, det er sjovt. Ikke så meget fordi de er fulde eller hader nogen. For dem er det en sport.

Det er naturligvis en falliterklæring, at den franske EM-organisation og politiet ikke i samarbejde med engelske og russiske myndigheder fik stoppet volden, der opstod af flere omgange. Værre var det, at de ikke fik den forebygget. Kun en forhindring af, at det sker igen, kan hjælpe deres eget image.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.