Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
KOMMENTAR

En bane, der dødføder sine kampe

Skal vi gætte på, at ikke engang halvdelen af de 22.000 mennesker, der så Brøndby-FCK på stadion søndag, gider komme tilbage og se, hvor lidt fodbold, der kan spilles på den bane?

Benjamin Munk Lund er sportsredaktør på Berlingske
Benjamin Munk Lund er sportsredaktør på Berlingske

Det er svært at ligne et fodboldhold, man skal tage seriøst, når man spiller på Brøndby Stadion.

Så meget skal være undskyldt både Brøndby og FCK.

Men da jeg her til eftermiddag sad og så en ræddelig fodboldkamp (mere) på denne parodi på en fodboldbane, slog det mig, hvor absurd - måske endda urimeligt - det er, at dette skulle være kampen, der sugede så meget af opmærksomheden i en alt for tyndbenet fodboldpåske.

Det var ikke mindst urimeligt over for FC Midtjylland. Derfor skal dette ikke kun handle om Brøndby-FCK, men også om midtjyderne.

En del af fodbolddebatten handlede for fire måneder siden, efter FCK havde vundet med 3-0 over FC Midtjylland i Parken, om, hvorvidt mesterskabskampen var åben igen, og om hvorvidt midtjyderne ville få gummiben.

Der har ikke været antydning af gummiben. Eller af mesterskabskamp.

Desværre for os der følger med, men Midtjylland i foråret 2015 er en langt mere voksen og modstandsdygtig udgave af sig selv end for et år siden.

De har dygtigt formået ikke at kigge til hverken siden eller bagud. De har kigget indad og derefter fremad. De har spurgt sig selv, om ikke forspringet kunne blive endnu større, og det blev det. Seks kampe inde i foråret står FC Midtjylland ubesejret, med 14 point og 15 scorede mål. Det er game over for de andre.

Og det fornemmer man også, at de ved i Herning og omegn. FCM-direktør Claus Steinlein smiler så meget, at han er lige ved at flække over på både tværs og langs, når han skal tale om, hvordan det går, og om hvordan fremtiden ser ud.

Det er min fornemmelse, at der også ligger tankevirksomhed bag den måde, Midtjylland taler om sig selv på i disse måneder. Vi husker formentlig alle, da AaB i 2008 blev danske mestre uden undervejs at ville tale om sig selv i netop den kontekst.

Der tager FC Midtjylland modigere skridt. Ikke mindst, når man i en offensiv retorik taler om de europæiske kampe, der venter efter sommerferien. Det sker i et sprog, der ikke skjuler, at man ser gruppespil for sig. Deri gemmer sig i mine øjne en umiskendelig tro på, at man bliver mester og dermed får en europæisk seedning, der gør det rimeligt at tro på, at klubben som minimum kommer i Europa League.

Men det kan jo meget let gå galt. Det er mildt sagt ikke med den trygge erindring om tidligere store europæiske kampagner, at FCM taler på sådan en måde. Desto modigere er det og formentlig et vigtigt skridt i klubbens uddannelse af sig selv som topklub.

Og så tilbage til FCK-Brøndby. Den bedste oplevelse i den kamp var at høre Ståle Solbakken tale om Brøndby Stadion efter kampen. Han forsikrede, at han aldrig har smidt grus hen over sin græsplæne, hvis den er blevet slidt, ligesom han heller aldrig i Norge - inklusiv Tromsø - har spillet på en ringere bane. Og nordmanden mindede også om, at Ove Pedersen, manden hvis hold ifølge Solbakken aldrig har lavet en tværaflering i Superligaen, så sit OB-hold tabe i et forsøg at spille bold frem for bare at sparke kuglen direkte frem.

Nej, Solbakken skulle ikke have klinket noget på Brøndby Stadion. For Thomas Frank og Brøndby gjaldt det samme. Den konsekvens blev draget for flere spillerunder siden af Brøndby-cheftræneren.

Det er næsten dødfødt på forhånd at begynde en fodboldkamp så, men man forstår det godt.

Perleeksemplet på, hvor vanvittigt det står til, fik vi, da Dario Dumic blev sendt på banen for at cleare lange bolde på den defensive midtbane til fordel for en fin boldspiller som Christian Nørgaard.

Der kom mere end 22.000 mennesker og så, hvor meget grimhed, der kan skabes på sådan et underlag. Jeg tror ikke, halvdelen gider komme igen næste gang.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.